Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1076
Salamina
Deltager

Hej Sophia

Bare en helt konkret oplysning. Det er helt normalt, at blive irritabel og føle sig depressiv on/off i op til 6 mdr. efter et alkoholstop. Jeg henviser til din mands opførsel og det at han har haft problemer med alkohol, som han arbejder med. Som jeg forstår det. Nu lader det så ikke til, at han er helt stoppet fordi du nævner han kom hjem fuld og skæv for nylig. Men næsten alle, som har haft et alkoholproblem oplever, at de er noget depressive og irritable i op til omkring 6 mdr. efter de stopper med indtag. Nogle, ikke alle, får også lægeordineret og helst ikke-vanedannende medicin (hvis det er en fornuftig læge) til at tage toppen af disse følelser. Der følger også en masse gode ting med at stoppe, normalt mere rolig søvn og bedre appetit og at man bliver mere autentisk sig selv osv. Men der er den slagside med sindet/humøret, som er meget, meget almindelig og det tager som sagt omkring 6 mdr. plus/minus. Det er noget “hjerne-kemisk”der skal landes i et normalt leje igen.

Kram