Svar til: Min mand er fascineret af kollega. Nu skal de på arbejdsrejse sammen

#1067
Anonym
Inaktiv

… forfra (nu skete det igen) med fuld tillid til at barnet vil dukke op i ens liv. Og gå ud og købe børnetøj fx. Og andre gange lægge planer for sin karriere og planlægge projekter, der i hvert fald ikke vil passe med at blive gravid. (Og det sidste er også ligemeget: børn er til alle tider kommet dumpende på forkerte tidspunkter.)

*

Om nu den kvindelige kollega.

Nu kan jeg forstå, at du selv ser godt ud, eller gjorde det engang, da du i din nedtur nu også mener, at det gør du så ikke mere …. (hvilket naturligvis ikke passer) … men kan det så ikke hjælpe dig at tænke på, hvordan du selv havde det, da du var 26 og mænd på 40, syntes at du var tiltrækkende? Det er da ikke noget, man tager alvorligt. Gjorde du selv det? Og så skøn som den unge kvinder er, så tænk på alle de tilbud hun modtager. Hun flirter måske – hun er ekstern konsulent og har ikke råd til at være sur og afvisende, hvilket nok heller ikke ligger til hendes natur, når hun er freelance. Hun skal være god til de lidt mere overfladiske relationer, hvis man kan sige sådan.

*

Og så tænkte jeg en ting til.

Om at din mand har udsat, at I skulle have barn. Du fortæller, at du gerne ville have forsøgt tidligere. Tror du ikke din mand har skyldfølelse over det nu?

Det med, at man skal undgå skyld, det synes jeg kan overdrives, for det hører med til at sætte retning på sit eget liv, at man bliver skyldig. Hvilket også er et emne, der indirekte berø