Svar til: Min kærestes venskab gør ondt på mig…

#1736
Bokeh
Deltager

SanneM: Jo, det er helt klart, fordi jeg føler mig truet – måske ikke specifikt af hende personligt, men af den livsstil, som jeg synes, hun repræsenterer. Vel vidende at hun sikkert ikke engang lever sådan…
Hans argument er dog, at det jo er tilfældigt, at han lige har mødt hende der. Det kunne lige så godt have været en hvilket som helst anden sammenhæng (siger han). Så jeg oplever, at han simpelthen ikke forstår, hvorfor jeg føler mig truet.
Jeg udtrykte MEGET tydeligt for ham, at jeg ikke syntes, det var i orden, at han bad mig tage stilling.

Rosmarin: Måske vil han det, men efter hans eget udsagn er de jo kun venner. Vi har talt om, at vi i det år, der er gået, har været lidt for symbiotiske og ladet vennerelationer glide ud, specielt ham mere end mig. Han har ikke mange venner tilbage og er meget opmærksom på, at han skal skabe nye. Det er for sårbart kun at have sin kæreste som ven. Og det er nok hans motivation for at holde fast i venskabet med hende her…

Problemet er jo, at jeg på sin vis godt kan se det fra hans side. Det gør det bare ikke nemmere at håndtere for mig. Det er rart for mig at høre, at jeg ikke er helt urimelig…