Svar til: Min kærestes venskab gør ondt på mig…

#1911
Bokeh
Deltager

Sanne2 – desværre – har du nok meget ret 😉 Et af mine kendte mønstre er nemlig det, der hedder at oversamarbejde. Jeg arbejder med det. Men samtidig er jeg et rummeligt menneske af natur. Det kan godt være, at jeg finder ud af, at der ikke er plads til mig og mine behov/værdier. Det er endda temmelig sandsynligt, men jeg er nok ikke helt 100% klar på det endnu. Jeg føler, at der helt sikkert kommer et øjeblik, hvor al tvivl er væk om det skal være det ene eller andet.

Overhund/underhund – sådan et forhold var jeg i i 11 år, og aldrig mere. Jeg er ikke helt sikker på, at det er tilfældet her. Jeg anerkender, at han er i en livskrise, som han ikke selv har valgt. Det kan vi alle komme i, også jeg. Jeg ved jo, hvordan vores forhold var, inden denne krise indtraf. Og da så det helt, helt anderledes ud, end det har gjort de sidste par måneder. Intet overhund/underhund der.

Jeg tænker meget over, hvor meget man skal kæmpe for et forhold. Kæmpe for det, der var eller det man håber, kan komme igen. Hvis vi var gift og havde børn sammen, ville vi/jeg jo kæmpe og stå ved siden af i lang tid, tænker jeg. Men vi er ikke gift, bor ikke sammen og har ikke børn. Men betyder det, at jeg skal give op ved første forhindring? Jeg ved det ikke. Jeg synes jo stadigvæk, at vores potentiale er stort. Hvis ikke lige denne livskrise var der… En krise ingen af hos har bedt om eller kunne forudse.