Svar til: Lizzy status

#1093
Salamina
Deltager

Men Lizzy

Det jeg prøver at formidle til dig, det er noget med, den autencitet du skriver om.

Og dine tanker om fremtiden. At være autentisk er ikke nødvendigvis, at krænge det hele ud fordi så kilder det de forkerte steder eller også kilder det slet ikke. Så kommer det for meget op i hovedet/hjernen, fordi så er det den tangent du/I kommer ud af, hvor I sidder og taler i 8 timer og vender vrangen ud på hinanden agtigt på første møde.
Og hans slutreplik til dig på jeres første date: “Jeg slipper dig aldrig”. Tjaehh, det er meget store ord og de er jo også alt for store uanset sagt i sammenhængen og jeres ærlighed i de 8 timer. Men han har fået åbningen til den replik via din/jeres ærlighed på godt og ondt.

Hvis du kan tale med dine mandlige venner eller skrive her i kassen eller med din terapeut om din baggrund og de tungere ting, der ligger der, og holde lige den del væk fra en ny potentiel mand i første omgang, så tror jeg du får lagt en bedre grundtone, dig og en ny mand imellem. Der er ikke meget sød musik i, at tale om traumer. Det er der bare ikke. Du giver dig selv en større bane at være dig på end hvis du fortæller om dine “begrænsninger” pga barndom og andet, dine begrænsninger er under alle omstændigheder i proces, og der kan opstå en fastlåsthed i den proces, hvis du serverer det for dig selv og en potentiel ny mand som dit faktuelle og autentiske jeg. Dit autentiske jeg er Lizzy i bevægelse.
Jeg glemte helt i går, at fortælle den pointe med den super underlige oplevelse jeg har haft med min græske. Jeg oplevede en dag, at jeg lagde mig ind for at hvile mig, en middagslur, det gør jeg især når jeg skriver meget på opgaver til mit studie fordi jeg skriver meget om natten, hvor jeg skriver bedst. Men i hvert fald, så ligger jeg mig ned der på divanseren på ryggen og jeg er dødtræt på den helt sagelige måde, og så ligger jeg i halv-vågen tilstand og oplever på et helt psykedelisk plan, at der kommer nogle engle og lukker hele min brystkasse op, du ved trækker mine ribben udad og til siden og så tager de mit hjerte ud og siger, sådan! nu er du rask igen. Jeg var hverken på stoffer eller noget. Men du skal forestille dig, at før jeg mødte min græker har jeg levet med rigtigt meget trykken for brystet pga bl.a. stess og været i meget anspændthed og tilknappethed. Jeg var mega lettet, som om jeg svævede rundt, guud mand et eller andet sted begravet derinde var der faktisk et hjerte, som har haft ondt og været super presset, og siger der der engle, nu er både du og dit hjerte helt raske igen. Og jeg har sgu ikke haft nogen trykken for brystet siden! Men jeg har ikke ladet ham reparere mig, det har været min egen proces. Han har helt klart været medvirkende til det men det aner han intet om fordi jeg taler ikke med ham om de dybere lag i mine ting og sager.

Kram