Svar til: Lizzy status

#1081
Lizzy1210
Deltager

Kære Sidsel og Salamina

Tak for jeres kommentarer, som jeg har læst mange gange.
I rammer begge to dels ting jeg selv har tænkt på,men sætter også fingrene på nye ting, og jeg har den sidste time fået et par aha-oplevelser.

Allerførst, vil jeg gerne sige at efter min bedste overbevisning, er min ex ikke et dårligt menneske, eller et menneske man kan sætte en diagnose på.

Han har skrevet til mig af et par omgange, at jeg ikke må tage noget “skyld på mig” eller bebrejde mig selv noget, at det er hos HAM det ligger, og det ved han godt.

MEN han er et menneske med en, i forhold til mig, meget problematisk adfærd, som jeg nu betaler en meget dyr pris for at lade mig påvirke af.

Sidsel, du skriver
“I mine øjne samvittighedsløst og “sygt”. At tænke sig, at nænne at beskylde dig for din rummelighed, varme, dit engagement og naturlige lyst til at elske med ham – nærheden, samhørigheden – er ikke normalt”

Det ramte mig også meget hårdt og jeg gik ham jo også lidt på klingen, fordi han før i meget mildere udgaver har sagt noget, der kunne pege i samme retning.

Han sagde nu som de øvrige gange, at det jo er udtryk for helt almindelige dynamikker. Når man bliver afvist, vil man, når den anden trækker sig, vil man gerne den anden osv. Dette har jeg nok købt, for jeg har jo læst om det, også hos Martin.
De der dynamikker har han talt om rigtig mange gange.

Men den sidste salut om min lyst til ham var et turn off – og at jeg gav ham alt for meget plads, den kommer jeg til at døje med længe.

Salamina, du skriver bl.a
“Det fundamentalt forkerte var, at du blev antennebarn sammen med ham. Hvis man i et voksent kærlighedsforhold lader sig styre af, at han den ene dag savner grænser og næste dag savner frirum og næste dag igen noget tredie, så er klokken bare slået. Der er ikke noget at diskutere. Det er bare om, at få benene på nakken og overlade mysterierne til ham selv. Ellers går du over i frelser rollen.

Du var ikke i offer rollen, du var i frelser rollen med ham her. Og det peger tilbage til din mormor og alt det der i din barndom, hvis vi skal være meget dybe for en kort bemærkning. (Tror jeg).”

Jeg har tit tænkt at min ex var sådan en der havde styr på det hele. Han er sådan en alle falder for, alle søger, alle synes er spændende. Han arbejder med at få problemfyldte familier på rette køl og er omgivet af terapeuter osv. hele dagen.

Da jeg mødte ham tænkte jeg at her var der en mand, som kunne forstå hvad min opvækst havde gjort ved mig, som kunne rumme den smerte jeg havde med mig.

MEN måske har jeg alligevel opfanget noget for min bedste veninde har fortalt mig, at det første jeg fortalte hende da jeg lige havde mødt ham var, “jeg skal være så god ved ham”!! = et lille aha-øjeblik for mig.

Den første dag vi mødtes talte vi uafbrudt i 8 timer, fortalte hinanden alt, det startede med at han fortalte om sin opvækst, og sagde at den største udfordring for ham var, at han aldrig havde følt sig elsket, aldrig. Heller ikke i de 2 lange forhold han havde været i.

Jeg følte mig tryg og fortalte ham om min opvækst, og fortalte at det jeg havde med mig var en skræk for at alle jeg holdt af forlod mig.

Og her kommer der så et par aha-oplevelser, for hvor han hurtigt set, hvad der skulle til. Da vi skulle sige farvel efter den første lange date, tog han fat i mig, så mig i øjnene og sagde ordret” JEG SLIPPER DIG ALDRIG” og så var jeg jo solgt.

Da han arbejdede på at komme tilbage til mig efter det første brud, var en af de ting jeg virkelig tog til mig følge replik” JEG VIL VÆRE DEN DER VISER DIG AT DU IKKE ALTID BLIVER FORLADT” bingo bingo – alle forbehold hos mig er jo som blæst væk.

Tror ikke at han BEVIDST har spillet på den ur-frygt jeg har, men nok ubevidst vidst at det var vejen til mig hjerte.

Jeg er sikker på at han har ville, at han i mig fandt det han virkelig søgte, og ønskede, MEN han har kæmpet så meget og er blevet så afvist at han ikke kan være i
den rene, rolige, harmoniske kærlighed.

Det er ligesom om der er noget skyld og skam noget kamp, der skal til for at han kan mærke at han elsker. Jeg har spurgt mange gange, hvordan han kunne leve med det hans ex bød ham, og han sagde at der jo også havde været gode stunder ind i mellem alt det dårlige og det, sammen med børnene havde gjort at han kunne blive i det.

Puha, jeg er helt færdig, der ligger et kæmpe arbejde foran mig.
Hvordan skal finde troen på mig selv, hvordan skal jeg kunne være mit autentiske kærlige jeg i en anden relation, og hvordan jeg skal jeg turde stå ved mine behov uden at frygte det – igen at blive forladt.

Næste lørdag Barcelona, det vil jeg dog prøve at glæde mig til.

Tusind tak I skønne, hvor I har hjulpet mig rigtig meget i dag.
Jeg vil læse jeg kommentarer igen, de får mig til at se mere nuanceret på det hele.

Knus og kram