Svar til: Lizzy status

#2083
Sommerregn
Deltager

Tak Lizzy1210 – det går fint.

Det gør det på den måde, at jeg har det godt, føler jeg navigerer kvalificeret og er stadig helt rolig. Mit forhold til HAM er uforandret. Og dog – det forandrer sig alligevel. Jeg mangler en side af ham, som jeg ikke kan undvære. Jeg mangler den mand, der kan være voksen, selvstændig og handlekraftig i sit følelsesliv. Jeg synes, jeg har et skrøbeligt menneske i mine hænder. Det svære er, at jeg (og alle andre) umiddelbart ser en stor mand, der favner en masse. Men han er altså også bekymrende svag – og vist også ved at være alt for afhængig af, at jeg skal sætte retning. Han bruger udtrykket, at jeg skal “kræve noget af vores forhold”. Det kan jeg godt, men jeg ved ikke helt hvad jeg har lyst til at kræve. Jo – mest af alt, at han “mander sig op” og bliver tydelig. Ellers mister jeg interessen.

Nok om os – vi har en vej lige nu. Jeg ved ikke hvor, den fører os hen.

Lizzy1210 – hold op, hvor jeg også har prøvet det der med den forkerte mand i min nærhed. Hvor langt du skal trække den ved jeg ikke. Men jeg ved, at jeg føler mig reduceret, hvis jeg ignorerer min egen lyst og mine egne følelser. Din sorgproces er langt fra færdig – men ham bejleren her – han bidrager sikkert gevaldigt til at flytte på tingene. Jeg tor ikke, at det der med at være nybegynder handler om at gøre noget, man ikke har lyst til. Jeg tror det handler om at flytte scanneren væk fra HAM og over til sig selv. Hvordan har jeg det med det her? Er det interessant?, sjovt? pirrende? – eller NOT.

Det kan også være godt at sige pænt og ordentligt farvel – og dermed stole på egen dømmekraft. Ikke bare afvente signaler fra en anden. Måske kan du bruge den her relation til det??