Svar til: Lizzy status

#2037
Sommerregn
Deltager

Fornylig hørte jeg en præst sige i et TV-program på DR3: “Du får ikke det, du ønsker dig – du får det, du har brug for”. Det var programmet om eksperimenter med arrangerede ægteskaber. Udtalelsen matcher en kommentar jeg for mange år siden fik fra en ældre psykiater. Han sagde noget i retningen af, at forelskelsen var en værre skurk i kærlighedslivet. Venskaber kunne bære os hen til rigtig dyb og holdbar kærlighed.

Ja – umiddelbart ikke så attraktivt for dem, der virkelig længes efter kærlighed og store følelser. Men der er nok meget klogskab i det. Og jeg tænker også, at mere rolige følelser KAN udvikle sig til dyb kærlighed.

Lige nu kunne jeg skrive en masse om det her – det må blive senere.

God tirsdag til alle :- )