Svar til: Lizzy status

#2036
Sanne2
Deltager

Jeg opdagede ikke følelser for min kæreste i uger til måneder.
Hvorfor blev jeg der så – eller blot lod mig involvere?
Jo, fordi det mine øjne så kunne jeg godt lide og det mine ører hørte kunne jeg også godt lide.
Det jeg smagte når jeg var tæt på ham gjorde min krop godt og jeg fik en stabilitet og ro i mit liv som mine veninder begyndte at bemærke.
Jeg savnede min x meget i ugevis – månedsvis.
Gør det ind imellem forsat.
Tiden gik og min kæreste og jeg fik vores oplevelser sammen, mange snakke, den ene uge tog den anden og jo mere vi lavede sammen, jo mere tid vi brugte sammen, jo mere vi snakkede og delte med hinanden, jo mere erstattede det ene det andet.
Han var meget ude i følelser med det samme og jeg nød at tage imod -men gav ikk rigtig så meget igen.
Tror mere mine følelser kom ind i min bevidstehed, da jeg opdagede mig selv ligge klistret tæt op af denne mand, kunne kigge på ham i timevis, mærke det rum vi skabte når vi var sammen – den jeg var og er SAMMEN med ham.
Så det har været en lang proces, men den har kun haft en retning og det er fremad positivt og jeg sætter vildt meget pris på , at han er så easy going, at det kun har haft en retning – og det er ligeud af landevejen -og de største bumb der er i vejen – jammen det er nogle jeg styrer os ud i – for jeg har en indre kaos pilot, der skal ud og mærke noget igennem problemer og “sat på såidsens” mærkelige briller.
<3 knus til jer