Svar til: Lizzy status

#1985
Lizzy1210
Deltager

Tak Choko og tak Sanne2

Vi nærmer os torsdag,hvor vi skal ses og har kontakt et par gange om dagen, stille og roligt. I fredags skrev han dog noget til mig, som gjorde mig på samme tid tryg ved ham men også lidt skræmt.

Han skrev at han egentlig havde tilmeldt sig en stor singlefest fredag, men at han ikke ville tage afsted alligevel, idet han tænkte at han måske ikke havde brug for at tage til singlefest længere. Han knyttede ikke en masse store ord til det, lod det bare stå sådan, og jeg valgte ikke at kommentere på det.

Signalet han sendte er rigtig fint, og det sætter jeg pris på, men det skræmmer mig også. Men ingen tvivl om at han er en reel og “ordentlig fyr” 🙂

Jeg prøver at lade være med at overtænke det, og bare være i det, som du siger Sanne2.
Lige nu gør han mig glad og lidt spændt, og jeg kan være i det uden at det fylder mit liv og tager fokus fra andre ting. Så det er godt og dejligt så langt.

Sanne2 – din historie er simpelthen så fin 🙂

Kram