Svar til: Lizzy status

#1924
Lizzy1210
Deltager

Kære alle

Der er lidt stille herinde i de her dage, så jeg tænkte jeg lige vil komme med et indslag af den lettere slags, ovenpå mange skriv om min sorg og mit savn.

Som jeg skrev i Sommeregns tråd var jeg sidste uge på date. Med en rigtig sød fyr, som jeg skrev med da jeg i sin tid mødte min ex. Dengang måtte jeg jo skrive til ham, at jeg havde mødt en, og derfor mødtes han og jeg aldrig.

For 2 måneder siden var jeg i byen med en netværksgruppe, og så stod han der lige pludselig. Vi genkendte hinanden og talte lidt sammen. Jeg var dengang stadig meget ulykkelig og var ikke flirtende eller kontaktsøgende. Jeg var derimod meget ærlig da vi talte sammen.

Da de andre tog hjem var jeg ikke helt klar, og ham her spurgte om han skulle vente, så han kunne give mig et lift hjem. Vi skulle i samme retning.

Han kørte mig hjem og vi talte om løst og fast i bilen. Dagen efter skrev han kort, at det havde været superhyggeligt at møde mig. Efterfølgende skrev han hver fredag for at ønske mig god weekend. Hyggeligt og meget stille og roligt.

I onsdags skrev han så lige pludselig for at spørge om jeg ville med i biografen, og inden jeg tænkte mig om, havde jeg sagt ja. Vi var i biffen og ude at drikke øl bagefter. Vi talte længe om alt muligt, og jeg slappede fuldstændig af, og hyggede mig.

Og jeg savnede ikke engang min ex da jeg kom hjem til mig selv 🙂 Efterfølgende skrev han, at jeg havde et dejligt smil og han gik og tænkte på mig. Jeg kunne godt have brugt lidt mere bekræftelse, men jeg var mærkeligt nok okay med det hele.

I lørdags var vi til samme koncert, men med hver vores vennegruppe. Vi talte sammen og havde god øjenkontakt.

Så slog alkoholen til, og jeg fik fortalt ham at jeg var lidt forvirret omkring hvorvidt han så os som venner, eller om han var interesseret i mig som andet end venner.

Han sagde straks at han var meget interesseret og bestemt ikke på vennemåden. Men at han var endnu mere forvirret omkring mig, og hvad jeg tænkte.

At han havde siddet og skrevet mange, lange smsser til mig om hvor dejlig han synes jeg er, men at han ikke havde fundet det passende at sende dem, da han jo vidste hvor meget jeg havde savnet min ex, og hvor ked af det jeg har været! Jeg synes det var så fint set af ham 🙂 Bonuspoint for det.

Så nu skal vi ses torsdag 8 dage, og jeg kan mærke at jeg glæder mig.
MEN han er meget forskellig fra min ex. Og jeg er ikke oppe at ringe på samme måde, som da jeg mødte min ex. Han blæser mig ikke omkuld, men han må kunne noget siden jeg kommer ham i møde. Jeg kender mig selv, og ville ikke kunne lokkes med på en anden date, hvis ikke der var et eller andet. Men jeg ikke rigtig erfaring med et møde af den her slags. Stille og velovervejet, vi har ikke kysset eller håndt i hånd, bare talt og smilet til hinanden 🙂

Så Sanne2, du fik ret, vi kommer til at se hinanden igen 🙂

Og vores møde har løftet mig ud den tunge dyne af sorg jeg var i inden jeg mødte ham.
Jeg har ikke grædt siden sidste onsdag. Jeg har momenter hvor jeg er trist og savner, men jeg kan være i følelesen.

Mon jeg kan håndtere ham her, som er den mere rolige, tænksomme type? Ved ikke om han kan være lidenskabelig, men han er i hvert fald positiv, og han ved hvem jeg er og hvordan jeg har haft de sidste måneder.

Ved godt at det her ikke kalder på de store kommentarer fra jer, men havde lyst til at skrive at det går fremad. Nu hvor I har været med hele vejen.

Knus fra mig