Svar til: Kasse-tænkning

#2042
Bokeh
Deltager

Og så svarer jeg alligevel. Det er vigtigt for mig, at man kalder sig kærester, når det er det, man er. For mig ligger der en værdi og et commitment i, at man kan finde ro i betegnelsen.

Men min nu ex-kæreste kom ind i en personlig krise, der gjorde at det kunne han ikke. Han kunne ikke leve med de forventninger, der så automatisk følger med sådan en betegnelse. Så han ville gerne ‘nedgradere’ (mit udtryk) vores forhold til bare ‘at være’. Ingen forpligtelser, ingen forventninger, men bare lyst.

Det synes jeg var et tilbageskridt. Det er forkert for mig, at et forhold over tid udvikler sig fra mere commitment til mindre – hvis altså man stadig gerne vil, at det skal fortsætte.

Derfor måtte vi stoppe. På trods af at jeg savner ham helt vildt og også har stærke følelser for ham. Elsker ham. Og han for mig.