Svar til: kan vi finde sammen igen? kan han komme til at savne mig igen?

#1945
Sidsel
Deltager

@ Yoloyale!

Jeg tror desværre ikke, at du pt. kan gøre noget for at genoplive din kærestes følelser for dig. Muligt og sandsynligt, at han kommer til at savne dig – vanen, noget af det, I havde sammen – men det er ikke ensbetydende med, at han ønsker sig tilbage.

Intet i livet er så uberegneligt og sårbart som følelser. De kan tage til eller simpelthen dø ud. Nøjagtigt her har vi ingen indflydelse på et andet menneske. Begrænsningen/afmagten er et eksistentielt grundvilkår.

I jeres tilfælde antager jeg, at I er unge, fordi du skriver om fester, hans venner, din vrede, når han ikke mener det samme som dig, skænderier etc…

Det er ikke muligt at fremtvinge ønskede følelser hos et andet menneske, som dette ikke har i håbet om at gennemtvinge en ny begyndelse.
Din kæreste har klart meldt ud, at han ikke har dem. Det skal du lytte til. At han så kalder dig sød, dejlig og smuk er ord. Måske fordi han selv har det dårligt med det for ham nødvendige brud. Han holder bestemt af dig, bare ikke som kæreste.

Du skal se på hans handlinger: Han har gjort det forbi og virkede glad og lettet.

Men allermest synes jeg, at du skal spørge dig selv, hvad DU vil med en mand,som ikke elsker dig på den “rigtige” måde? Hvad savner du? To brud, et halvt års kulde fra hans side? Næppe.

Jeg synes med baggrund i din beskrivelse, at han har været ærlig, lyttet, rummet dig, været tålmodig – men det skulle bare så ikke være.

Håber ikke, du bliver alt for ked af det. Det er ikke min hensigt, blot erfaringer fra virkelighedens verden. Set med mine briller.

Kh. Sidsel