Svar til: Kæreste går når jeg bliver gal

#2011
Salamina
Deltager

Det der med at du først bliver inviteret til hans søster dagen efter, at han bliver inviteret, det kan jo helt basalt skyldes, at hans søster først dagen efter også skriver, at du self. også er velkommen eller det kan være en banal tanketorsk fra hans side. Jeg ved ikke, hvor meget du kan ligge i lige den del. Man kan så sige, det er en lidt underlig tanketorsk men han er en svær fætter at blive klog på i det hele taget.
Hvis du skal reflektere mere, så kan man også sige, at du har kæmpet med fuld styrke, du har en energi, som jeg havde for nogle år siden, jeg synes jeg var for meget, når jeg altså i dag ser tilbage, bagklogskab osv. er du gal, hvor har jeg været gal 🙂 Er du da vanvittig, hvor jeg brændte igennem, jeg har slet ikke lyst til at gå i detaljer, der er især en mand, som jeg brugte mange ressourcer på, my god, jeg ved ikke, hvad jeg lige skal skrive men jeg har lidt svært ved at fatte det i dag.
Men jeg mødte på et tidspunkt også en fyr, som minder lidt om din, det var ikke ham jeg brugte så mange ressourcer på at blive gal på. Den fyr, som mindede lidt, måske meget om din, jeg droppede ham og så reagerede han meget og det underlige var, at der tabte jeg bare alt for ham. Det var så grotesk med hans passivitet kontra, hvor aktiv han så blev, da jeg sagde stop. Men jeg vil nu ikke hermed, anbefale dig, at sige stop, for det jeg beskriver var meget kortvarigt og udviklede sig aldrig rigtigt til et forhold, synes jeg. Men for hans part var det som om, at vi havde haft et forhold i hans reaktioner efter jeg havde sagt stop, lige pludselig blev jeg nærmest bombarderet med opringninger og mails og hvad har vi… og han kørte rundt i alt muligt, fx ringede han mig op og sagde, at han havde mødt en ny kæreste og han var kistelykkelig sammen med hende… det synes han bare lige jeg skulle vide, jeg sagde til lykke, det er jeg glad for at høre, næste dag fik jeg en mail, at det ikke passede og det var bare noget han havde sagt for at få en reaktion og bla bla bla. Jeg syntes han var en taber – jeg mistede sådan set respekten for ham helt og aldeles fordi han pludselig kunne finde ud af at være aktiv og kontaktsøgende osv. Det var han ikke imens vi var sammen. Selvfølgelig kunne jeg genkende noget af hans fra noget i mig selv, så det var ikke fordi jeg ikke forstod til en vis grad, men jeg tabte alligevel respekten for ham.