Svar til: Kæreste går når jeg bliver gal

#1947
Salamina
Deltager

Kære Choko

Jeg vil lige uddybe de her med begrebet “frustrere”.
Indenfor psykologiens verden har man defineret “De 5 grundfølelser, som alle mennesker på naturligvis hver deres individuelle plan har et eget forhold til men dog forstår vi på tværs af køn og alder og alt muligt, hvad der er i spil, hvis vi nævner/taler om De 5 grundfølelser: Angst. Sorg. Glæde. Vrede. Seksualitet.

Hvis jeg nu udfordrer dig og spørger, hvad betyder frustration? Så er vi ude i noget, der bør uddybes i forhold til de 5 grundfølelser jeg og vi alle forstår.
Hvis du f.eks. skriver til mig: “Hej Salamina, jeg er frustreret”. Så kan jeg enten vælge, at tolke det som en blanding af f.eks. tre ud af De 5 grundfølelser, f.eks. en blanding af angst, sorg og vrede. Men jeg kan også tolke det som, at du med frustreret mener forvirret OG måske vred eller ked af det.

Hvis jeg f.eks. går til min læge (som også er en mand) og siger til ham, at jeg er frustreret over, at der ikke er kommet rettidigt svar på min prøve om jeg har livmoderhalskræft, så forstår han nok, hvad jeg mener… jeg er nok en blanding af angst og vred eller i hvert fald er vi nogenlunde på bølgelængde, vil jeg mene.

Men hvis jeg f.eks. skriver (ikke siger eller taler med) til min kæreste, at jeg er frustreret over, at han rejser så meget, så har han 3 af grundfølelserne plus en lang, lang række ekstra følelser og motiver, som han måske tænker, at jeg måske mener med ordet frustration: angst, sorg, vrede samt forvirring, bekymring, ligegyldighed (med mig), egoisme (fra hans side) osv. osv. Fordi frustration er et elastikord i den “forkerte” sammenhæng eller det kan være mere meningsforstyrrende end at det bygger bro til forståelse.