Svar til: Kæreste går når jeg bliver gal

#1568
chokoladefro
Deltager

Tak for jeres omsorg. Det er virkelig en god hjælp.

Hørte intet fra ham i går aftes. Tidligt her til morgen sms’ede han, at han ikke havde fået min mail. Jeg var endt med både at sende besked via facebook og havde forsøgt at ringe til ham. Hans tlf var på telefonsvaren – fordi han var gået i seng (han har åbenbart ikke problemer med at sove). Han er pt ude at rejse med sit arbejde.

Da han ikke havde fået mailen, så smsede jeg om vi ikke kunne få talt sammen, da jeg ikke kunne tåle, at vi ikke snakker og at jeg bliver syg af det.

Så skriver han, at han ikke ved om vi har mere at tale om.

Jeg skrev så til ham, at jeg ikke forstår, at han aldrig vil tale om tingene og fortælle mig, hvad der gør ham vred og ked af det. At jeg ikke kan læse tanker og ikke føler, at jeg kan komme ind under huden på ham. At jeg hele tiden føler, at han afviser mig – og at jeg derfor råber op i frustration.

Derudover har jeg så skrevet, at det er fair, hvis han ikke mener, at vi har mere at tale om, men at jeg så også gerne vil have besked om det. At det er den mindste respekt, at vi kan vise hinanden.

Han skriver nu, at han har modtaget min mail og vil se på det i aften.

Altså igen, så synes jeg han kører rundt i det hele i stedet for at sige med det samme, at han også er ked af det. Det er en uge siden, at jeg blev vred – og han må da i den uge have gjort sig nogle tanker om han vil have noget at gøre med mig eller ej.