Svar til: Kæreste går når jeg bliver gal

#1524

Hej

Jeg kom også til at tænke på bogen med Tårnet og Bulldozeren, selv om jeg ikke har læst den.

Det er en klassisk forskel på mand og kvinde, du der beskriver. Kvinden giver åbent udtryk for en følelse af frustration, som både rummer sorg og vrede. Manden føler sig overfaldet og trækker sig tilbage ved at blive helt tavs og stille – nærmest som en pindsvin, der ruller sig sammen.

Mandens tavshed opleves meget voldsomt at kvinden. Nærmest som psykisk terror. Mens det for ham bare handler om helt at lade være med at sige noget, når han ikke har noget positivt at sige. Kvinden derimod tænker: “Så lad os dog få det ud af verden. Jeg kan godt tåle, at du kalder mig ting og sager, men din tavshed knuser mig”.

Og manden føler sig bare overfaldet, overfuset og “gjort forkert” alene af kvindens skummende temperament, rynkede øjenbryn og spydige, syleskarpe ord. Og jo mere hun fylder på, jo mere lukker hun i. Af og til kan hun presse så meget, at han eksploderer og siger ting, der er alt for fatale for forholdet, fordi han føler, at han får bank verbalt. Og kvinder forstår virkelig at ramme plet.

Ja, naturligvis burde han komme tilbage og fortælle dig, hvad han mener om dig. Men det gør han ikke, fordi han ikke ønsker et nyt sammenstød, der bare endnu en gang er fyldt med ubehagelige følelser. Han ønsker ikke at føle sig underlegen og udsat for overgreb igen. Hvis han kunne, ville han slå igen. Men det kan han faktisk ikke. Og derfor reagerer en del mænd på voldsomt verbalt pres fra en kvinde ved at trække i nødbremsen og slutte forholdet. I ren og skær panik.

Derfor synes jeg også, at du skal række ud, hvis du ønsker at skabe en forbindelse – og kan. Det kan du fx gøre ved at skrive til ham:

“Jeg er sgu ked af det, hvis jeg træder på dig med det, jeg siger og måden jeg siger det på. På en måde har jeg ikke lyst til at undskylde, fordi det jo netop er MIN måde at udtrykke mig på. Men omvendt er vi jo ikke ens. Og bare fordi jeg har det fint med at fyre tingene af ligeud og ledsaget af de frustrationer, jeg føler, så betyder det jo ikke, at du synes, at det er skidesjovt og da slet ikke DIN måde at gribe tingene an på, når der skal tales om noget, der ikke helt spiller mellem os. Så jeg beklager, at jeg hiver min måde at håndtere situationen på ned over hovedet på dig. Og pådutter dig en masse motiver omkring sex, som dybest set handler om min egen angst for at blive afvist. Det må du sgu undskylde. Jeg er bare vild med dig og håber på, at vi kan få det til at fungere. Og i den bedste mening kommer jeg til at gøre og sige ting, der angriber dig og din måde at være på. Det er jeg ked af. Jeg vil øve mig i at tænke mig om og stadig sige, hvad jeg mener på en måde, der er nemmere at tage til sig. Her kan jeg vist lære en del.”

Og så må han jo indrømme sine fejl, hvis han kan finde ud af det. Eller tage imod din udstrakte hånd uden at ydmyge dig. Hvis han kan finde ud af det og ikke misbruger din åbenhed.

Det virker på mig, som om du har mødt en mand, som udfordrer dine evner udi diplomati og at skaffe dig det, du savner på en forsigtig og følsom måde. Men pas på at det ikke bliver en for stor udfordring for dig, fordi du skal lave for meget om på dig selv og en model, som har fungeret glimrende i forhold til andre mænd.

At du allerede nu udviser så truende (ja, sådan oplever han det) adfærd overfor ham vidner om, at du allerede er på voldsomt overarbejde med en svær opgave. Og der er jo noget med, at han også har været relativt lukket seksuelt over for tidligere kærester.

Når man koger blåmuslinger, åbner de levende sig (og dør), og dem kan man spise. De lukkede er døde i forvejen og skal smides ud.

Arj, et makabert billede. Nå, men du forstår sikkert, at jeg mener, at han kan være for død i sværene til overhovedet at kunne reagere selv på undskyldninger og forsigtighed.

Med venlig hilsen

/ Martin Østergaard