Svar til: Jeg forstår ham simpelthen ikke

#1803
Sidsel
Deltager

Hej Fuglen!

Du skriver intet om, hvor gamle du/han er.
I har mødtes hen over sommeren. Et vidt begreb. Juni, juli, august? Inden for hvilke rammer? Hvor tit?

Du kalder dit indlæg: “Jeg forstår ham simpelthen ikke” og uddyber det med, at du tvivler på hans seriøsitet. Hvad jeg har valgt at tolke som, at du ønsker, at I kunne blive kærester med en forpligtende fælles fremtid?

Kære Fuglen!

Intet normalt fungerende menneske på denne jord kan/vil efter så kort tid love dig noget som helst. Det har intet med manglende seriøsitet at gøre.

Hvad er det, som haster så grueligt?
Vend bøtten og nøjes med at svare ham efter 10-12 timer eller længere. Så vil du hurtigt finde ud af, om der er noget at komme efter eller ikke.

Skulle det vise sig, at det er der, så tag den med ro. Først om et års tid eller mere kan du med rette sige: “Jeg forstår ham simpelthen ikke”.

I bedste mening

Sidsel