Svar til: Jeg forstår ham simpelthen ikke

#1816

Hej

Du beskriver en helt normal udvikling af et forhold mellem en mand og en kvinde. Måske bortset fra, at I ikke skal være kærester “så hurtigt”, som du skriver.

Med normalt mener jeg, at han har forklaret, at han ikke er skidegod til det med at skrive beskeder, hvilket er meget normalt for mænd. I starten er de mere på med at skrive løbende, men sidenhen bliver det en stressfaktor for manden. Han synes, at han skal være på og løbende stå til regnskab i forhold til kvinden for at gøre hende tryg. Og hvis han er for imødekommende over for hendes behov, mister han faktisk lidt lysten til forholdet.

For mænd er det naturligt at være “ude af kontakt”, når man ikke fysisk er sammen. Han nyder, at han har sin frihed og kan gå og savne og bruge den energi, han har fået i forbindelse med det seneste samvær. Og når han kan mærke sit behov for ny kontakt, giver han lyd fra sig.

Mange kvinder fungerer anderledes. Åbner de sig for en mand, vil mange kvinder gerne have løbende kontakt. Ikke at man skal hænge i telefonen i timevis og tale sammen. Men bare lidt løbende livstegn. Måske et par gange om dagen eller mere. Og hvis manden ikke leverer svar inden for få minutter eller højst en time, tænker hun straks, at hans interesse er dalende. Men det er langt fra sikkert.

Ikke sjældent opstår så på kvindens opfordring den lidt konfronterende “Hvad er det, vi har gang i?” samtale. Eller “Hvad er jeg for dig?” samtalen. Det er kvindens forsøg på at få en forsikring fra manden. Ofte reagerer han positivt og imødekommende første gang. Men hurtigt kan han blive irriteret og føle sig presset til hele tiden at bekræfte sin interesse ved at være til at få fat i.

Såe… måske er det ikke så unormalt, hvad du oplever. Det er bare noget med forskelle på mænd og kvinder.

Til gengæld forstår jeg ikke helt, at I har kendt hinanden i flere måneder, og at du så synes, at I ikke “så hurtigt” skal være kærester. Er det dit behov? Eller hans behov? Eller er I helt enige om det?

Held og lykke med at komme igennem din uro og usikkerhed på dig selv. Måske skal du arbejde lidt med begge dele. Og held og lykke med ham 🙂

Med venlig hilsen

/ Martin Østergaard