Svar til: Jeg forstår ham simpelthen ikke

#1808
Anonym
Inaktiv

Kære Fuglen

Når en mand forlader et forhold, så kan det godt ske ved at drosle ned. Det kan endda være typisk. Når en kvinde forlader en mand, så er det mere typisk, at hun er urolig indtil, hun har givet ham besked om, at det er slut, men hun ved, at det behøver ikke være mandens stil. Måske han vil bakke langsomt ud.

Netop det kan også være med til at gøre situationen så sindsoprivende.

For det er også meget, meget almindeligt, at mænd er nærværende, når de er sammen med en kvinde, og det øjeblik, han er ude af døren, så tænker han på noget andet. Mænd er sådan. De lader op i kvindeligt selskab og så bruger de energien på alt det, de har har gang i.

En kvinde “bor” i et forhold. En mand kommer bare “på besøg”.

Det kan drive en kvinde til vanvid. Hun tænker: Jeg tænker på ham hele tiden, og han tænker ikke på mig. Er det her ydmygende? Kommer han tilbage? Er han sammen med en anden? Har jeg gjort noget forkert?

Nu har han lige opført sig forelsket ved at tage kontakt til dig dagligt, men føler sig nu mere sikker på dig – det kan du også se, når han vil præsentere dig for sin familie – og så er det ikke naturligt for ham længer at være i daglig kontakt.

Det er det mest sandsynlige, der er sket dig.

Nogle gange møder man en mand, der tidligere er blevet opdraget af en eller flere andre kvinder, og de forstår en kvindes behov for daglig kontakt, som de klogt gør sig umage for at dække. Men det er ikke naturligt for dem – de er bare opdraget til det.

Om du venter, så kommer han på banen. Men nu har du vænnet ham til, at du tager initiativ til kontakt, så skal han nok ikke opleve, at du meget pludseligt holder på med det. Men ellers er det sådan, at om du venter længe nok, så kommer han op med et forslag til at mødes. Mange, mange kvinder har oplevet det mønster.

Det er min mening, at den måde man kan ryste indvendigt når en mand er fraværende, at det har mindre med selvtillid at gøre. Kvinder med rigeligt selvtillid kan også overfor en fraværende mand føle sig i en febertilstand uden temperaturstigning/ som en våd karklud smidt i et hjørne/ en fugleunge der er faldet ud af reden .. og det uden nogen som helst faktuel begrundelse for, at manden ikke skulle komme tilbage.

Samtidig er vi kvinder ofte vant til at vores følelser fortæller noget om verden, at de er intuitive og kan være rigtige at lytte til. Pludselig opstår de her følelser … men de fortæller intet om den situation, vi står i. Manden er trofast, håber forholdet vil vokse, håber kvinden vil have ham også på sigt, han er tillidsfuld overfor fremtiden osv. Det er realiteten, men følelsen er en anden.

Du har gjort det helt rigtige, Fuglen, ved at skrive i brevkassen og ikke henvende dig til manden, mener jeg. At du intuitivt behandler ham som en kat, der går sine egne vegne, og ikke en hund, der skal holdes i snor, når den er ude. Katten kommer hjem igen … der er ingen grund til at tro, at den ikke kommer hjem. Det er usandsynligt, at den er blevet kørt ned af en bil og unødvendigt at gå og frygte det værste.

Om du vil se tegn på, at han ikke vil forholdet længer, så skal du aldrig “læse” dette tegn ved at mærke efter, hvordan du har det, når han ikke lader høre fra sig i flere dage.

En mand kan føle sig utilstrækkelig, hvis en kvinde fortæller, at hun blev ulykkelig, da han forsvandt i kontakten. Det kan være bedst at undgå at prikke til denne utilstrækkelighedsfølelse. Han bryder sig måske heller ikke om at være en marionetdukke, som sender sms-beskeder på kommando. Omvendt vil han gerne følge sin egen rytme i den kontakt, han har brug for. Og for nogle mænd er det vigtigt at være den, der tager initiativet til kontakt, fordi det opleves maskulint.

Men hvad gør man så? – Ja, det er en kunst…. For hver ny mand må man begynde forfra. Det kloge kan være at aftale, at skrive sammen dagligt. Men nogle mænd vil opleve kvinden som en hundehvalp, der hopper op og vil have kontakt på en irriterende måde lige midt i, at man forsøger at arbejde eller slappe af.

Og naturligvis er mænd forskellige. Men kvinder før dig har oplevet den uro, du føler, uden nogen som helst årsag til at være urolige.

Kærlig hilsen, Charlene