Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1456
Lillemy
Deltager

Ja, du godeste hvor han græd. Jeg var sgu helt paf!

Ved at jeg har et rescue-team her i kassen, men jeg kender “knebet” dvs. at forsvinde fra hans åsyn. Hvilket jo sådan set også er, hvad jeg har gjort uden jeg sådan yderligere har taget stilling til, hvad jeg eventuelt gør, hvis han vender tilbage.
Dog har jeg ikke klippet alle bånd i et forsøg på at få ham tilbage. Jeg har gjort det for mig egen skyld. Du har nemlig ret i, at jeg skal sove på det hele i mange nætter og at et udspil fra en mand, der har tænkt, er bedre end hvad et rescueteam kan komme i tanke om. Jeg er færdig med at lave gøglerier og kringlede planer ift. mænd. Han ved, hvem jeg er, hvor jeg bor og hvor jeg stod, da han sluttede det. Det må være mere end rigeligt.
Jeg er vild med det positive livssyn, du praktiserede i den situation. Jeg gør selv en dyd ud af at forsøge at være positiv – se det positive i alle situationer. Selv når tingene går mig imod. Der må sgu da være en mening med galskaben 🙂
Du kan tro, at jeg nok skal være en god mor ved mig selv. Jeg kan mærke, at jeg har fat i den lange ende – selvfølgelig sender jeg ham tanker, men fokus er på mig selv.