Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1453
Anonym
Inaktiv

Den måde, du beskriver bruddet, Lillemy, virker ikke som en beskrivelse af et brud, hvor du aldrig ser manden igen. Særligt, da du skriver, at han gik grædende fra dig, da kan man få den tanke, at han nok dukker op igen, hvis du ønsker det.

Endelig har du jo også rescue team bag dig. Om du vil have ham tilbage, så har vi forslag, ved du. Men det rigtige for dig nu er jo nok at sove på det hele, måske flere nætter, fordi du skriver, at du er rolig. Det ordner sig mens du sover, alt mens kæresten tænker over situationen i alle sine vågne timer, og så kommer han nok frem til noget, I kan bruge…. som er bedre end hvad rescue team kan komme op med, fordi vi ved, at når mænd endelig tænker sig om, så er de rigtigt gode til det.

Jeg er desværre ikke selv religiøs, men jeg har en vis grad af tillid til at tingene vil af sig selv – næsten af sig selv – vil udvikle sig på bedste måde. Jeg har altid lagt vægt på at vise den side, når jeg har været mor for min søn, som nu er voksen og siger, at når han skriver sine erindringer, så vil han fortælle om sin “megaseje mor”, at da hendes pung blev stjålet, så sagde hun: “Så må vi håbe, at de får en god fest”. Og den måde vil jeg da gerne gå over i hans historie på.

Nu skal du bare være en god mor for dig selv, Lillemy, synes jeg. At det vil vise sig, at bruddet/ pausen rummer noget godt, som du ikke ved endnu, hvad vil blive.

Kærlig hilsen, Charlene