Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1450
Lillemy
Deltager

Charlene
Ja, det kan faktisk godt ske, at du er inde på noget af det rigtige. Jeg er ret hængt op pt. både med en masse problemer i min familie, jobmæssigt osv, så der er frigivet noget energi nu, fordi jeg kun skal koncentrere mig om mig selv.
Jeg vil lige indskyde, at jeg er spirituelt interesseret, hvilket præger min opfattelse af verden. At jeg er forholdsvis rolig, kan godt hænge sammen med, at jeg har en tro på, at de ting, der skal ske, nok skal ske. Er han ikke den rette, så dukker den rette op og er han den rette (eller er vi ikke helt færdige med hinanden), så dukker han op igen.
Du rammer også hovedet på sømmet ift. noget andet, jeg har tænkt; det med følelser og tanker som vejledende for, hvordan vi har det med andre. Jeg har haft tænkt lidt over, om det, at jeg er rimelig rolig, handler om, at jeg ikke føler nok for ham, om det ikke var det rigtige for mig osv. Men jeg tror ikke, at jeg kan lave så skarp en årsag-virknings-kalkulation på det her. Jeg kan næsten læse ud af det, du skriver (og måske også ud af det Salamina skriver?), at du tænker, at han dukker op igen. Jeg ved ikke, om jeg læser det, du skriver ret, men jeg hæfter mig ved, at du kalder det “en pause, hvor du føler ro” og “momentant fraværende”. Mon jeg forstår dig ret?