Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1685
Sommerregn
Deltager

Kære Lillemy

Som jeg også skriver i et andet indlæg i dag – til alli – så tror jeg, at når vi tvivler og det hele er uafklaret – så lider vi. Det er i hvert fald mit eget mønster. En reel afvisning – eller en personlig afklaret beslutning – det kan vi håndtere. Men det her limbo med at intet er afsluttet rigtigt. Og det her med at det næsten ikke er til at forstå, at han ikke fortsat har de samme følelser for os – det er ubærligt.

Du beskriver en situation og et menneske, der virkelig HAR mange følelser for dig. Lidt som i allis situation – bare ikke har ressourcerne. Mange ville sige til jer/os – “FAT DET DOG” – han vil bare ikke mere. Ingen kan sige med bestemthed, hvad der er op og ned i det. Men jeg tror, at måden vi TÆNKER om det på, kan gøre en kæmpe forskel på, hvordan vi har det.

Jeg har observeret, at der er stor forskel på, hvor effektive vi er til at slippe en kæreste og en forelskelse. Det gør så, at vi kan “hænge i noget”, der måske er helt slut hos den anden. Eller som måske ikke fylder mere end en lille bitte smule i den andens sind. Og hvor er det ulige. Hvor er det hårdt. Det kan godt være, at din kæreste havde ondt ved at gå – men det er jo slet ikke sikkert, at han har brugt de 11 dage på at lide – lige som du har.

Hvad vil jeg sige med det? Jo – jeg tror, at du skal finde ud af hvilken tanke om det hele, der gør din situation til at bære. Hvilken fortolkning kan hjælpe dig. Og bliv ved det og ager ud fra den. Det gør jeg selv i min fortsat svære situation – og det hjælper en masse. Men jeg HANDLER også ud fra det. Når det er afklaring på hans banehalvdel, der er udfordringen – så er det HANS. Jeg gør INTET. Og jeg har tillid til, at det er rigtigt IKKE at gøre noget. På den måde bliver HAN langsomt tydeligere og tydeligere – fordi han har ikke andet at gøre. Han skal ikke lokkes/hjælpes/støttes. Han skal selv.

SÅ Lillemy – du har gjort det rigtige – og kan ikke gøre andet. Vær stolt af dig selv – på denne møg-dag……