Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1682
Lillemy
Deltager

Øv idag er bare en rigtig dum dag. Jeg har sovet rigtig dårligt i nat, fordi det hele kører rundt inde i hovedet af mig. En times tid efter han tog her fra den dag, vi brød, skrev jeg en længere smørre til ham om, at han har en stor og særlig plads i mit hjerte og at jeg ønsker ham go vind frem over. Jeg afsluttede som nævnt beskeden med et hjerte. Jeg havde egentlig ikke forventet, at han ville svare tilbage, men om morgenen kom følgende besked fra ham:

“Håber ikke du tolker stilheden som om jeg er ligeglad, for det er jeg ikke. Men er tom for ord, ved ikke hvad jeg skal skrive til noget så smukt og ærligt. Ingen ord, bare tårer..” (beskeden var afsluttet med et hjerte.

Mig; ” Jeg tolker ikke din stilhed, som om du er ligeglad. Det ved jeg godt, at du ikke er. Det gør ondt på mig, at jeg både ved og kan mærke, at du lider. Jeg ønsker dig jo kun det bedste”

Ham; ” Har det jo på samme måde med dig..”

Jeg tænker herefter lidt over tingene og beslutter mig om aftenen for at være tydelig omkring, hvor jeg stod i vores snak og derefter lade den ligge. Dvs. ikke kontakte ham mere. Derfor skrev jeg:

“Jeg synes, at det er en lorte-situation. Hvis det stod til mig, var snakken igår endt med, at vi stadig var sammen. Er mega træt af at det er endt sådan her – jeg har mistet noget af det, der stod mit hjerte allermest nær”.

Ham; “Det er en lorte situation.. Jeg synes det er rigtig svært så er nødt til at holde afstand..”

Jeg svarede ikke tilbage på den sidste besked og vi har derfor ikke haft nogen kontakt i 11 dage.
Det der kører rundt inde i hovedet af mig er hans dobbelthed. Først kommer han herud for at vi skal finde en måde at arbejde med forholdet på, men pludselig gør han det modsatte og bryder forholdet. Han bryder grædende sammen, selvom det egentlig burde være mig, der gjorde det. Og herefter de ret følelsesladede beskeder fra ham.
På den ene side tolker jeg hans tavshed som om, at han er fast i sin beslutning og på den anden side tænker jeg, at der jo ikke engang er gået to uger.
Der er ingen tvivl i mit sind om, at jeg ikke var færdig med at undersøge, hvad han og jeg skal med hinanden og jeg er også nået dertil, at jeg gerne vil have ham tilbage. Vi havde noget ganske særligt sammen – en forståelse og en indføling med hinanden som var helt unik. Han ringede til mig stort set hver dag i op til en time og nogle dage endda flere gange, så nu er der godt nok stille.
Et eller andet sted indeni mig kan jeg også godt mærke, at jeg er vred på ham. Jeg er vred på ham over, at han som med et fingerknips bare afslutter forholdet, når dagsordenen på vores snak var en anden. Vi har haft så stor en plads i hinandens liv og fortalt hinanden afsindig private ting, at det virker vanvittigt, at han fra det ene øjeblik til det andet skifter mening. Det virker fuldstændig skørt, at han bryder fuldstændig sammen og ligeså skørt, at hans beskeder er så følelsesladede. Det opleves som om at han stille sig midt i døren istedet for at lukke den.
Fuck, altså!