Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1625
Lillemy
Deltager

Tal for “opklaringen” mht, hvad du mente.
Du har nok ret i, at afskeden var noget amputeret. Selvom vi sagde farvel og ha det godt osv, så mangler der ligesom noget, hvis det skal være et endeligt farvel. Der var næsten for mange følelser i det den dag.
Jeg kan da godt forstå, at Asta føler, at hun gerne ville have, at han kæmpede mere for at få hende tilbage, men noget i hans “stil” bragte hende alligevel tilbage til ham. Måske kæmpede han mere end hun har været klar over… Man ved jo, at det ofte er “stilheden”, der bringer folk retur/får dem til at skifte mening. Jeg har sjældent hørt om, at store kærlighedserklæringer har bragt folk tilbage. Der er da helt sikkert tilfælde, hvor en kærlighedserklæring har virket, men tommelfingerreglen er nu nok at “forsvinde”.
Mht til ham min så ved jeg på baggrund af den fortrolighed, der var mellem os, at han engang for mange år siden forlod en kæreste og at han selv havde tænkt, at de nok ku finde sammen efter et halvt års tid, men fordi hun var så “needy” og det dermed var for let, mistede han interessen. Eller at interessen ikke blev genskabt som han troede den ville, fordi hun hele tiden prøvede at trække ham hen til sig.
At jeg holder mig fra ham, handler ikke om overstående viden, men om at jeg ved, at jeg ikke kan nøjes med at være venner med ham. Den grænse overskred vi da vi begyndte at date. Dog kan det selvfølgelig sagtens ske at have en positiv effekt på ham, men det er egentlig ikke baggrunden for, at jeg gør det.