Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1558
Lillemy
Deltager

Hold da op det var da en voldsom reaktion fra ham din ex, når I ikke havde haft kontakt i månedsvis.
Ja der bliver bundet nogle følelser op i ting og sager. Jeg har ligesom du nævnte tidligere set nogle ret grelle eksempler på, at ting er blevet brugt til at udtrykke følelser igennem. F.eks. det der, som du vist også nævnte med, at nogle siger “tingene står i en kasse på trappen og de skal bare være væk inden kl bla bla bla ellers ryger de til storskrald”.
Derudover er vi nok som mennesker gode/slemme til at tolke på hinandens handlinger – også hvad ting angår. Jeg grublede jo lidt over, hvilke signaler jeg ville sende ved at returnere hans ting gennem vores fælles ven. Der var jeg da godt på vej over i hans “blomsterbed”, men tror jeg nøjes med at luge i mit eget. Jeg skal lige huske at blive ovre ved mig selv. Jeg skal hverken gøre det nemmere eller sværere for ham at komme tilbage – og i bund og grund kommer han nok hverken mere eller mindre tilbage uanset, hvor de ting så end befinder sig. Jeg er nået frem til, at jeg godt kan tåle, at han kun kontakter mig for at få sine ting. Jeg vil blive ked af det, ja, men jeg går ikke i stykker.
Jeg skal gøre det, der gør det lettest for mig at håndtere det her. Om det så er at afvente eller at returnere tingene i indeværende uge, ved jeg ikke lige nu. Det meste i den her situation har jeg grebet an med ro, hvilket har været godt for mig (eller også er jeg rolig, fordi jeg har været “go” ved mig selv). Jeg har tidligere i den slags situationer her været helt ude af flippen – fyldt af uro – men den her gang har jeg meget mere fat i mig selv og jeg handler langt mere hensigtsmæssigt lige nu end nogensinde før.