Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1492
Lizzy1210
Deltager

Kære Lillemy

Også jeg tænker at du pokkermig er sej. Fra mit eget, meget lidt selvfede sted,
virker det som om du er godt “hjemme i dig selv”, hvis det giver mening. Godt gået.
Du har respekt for dig selv og ved, hvad du vil stå model til, samtidig med at du er parat til at kæmpe, så længe du kan være dig selv i det. Du er et helt fyrtårn her 🙂

Lige lidt input omkring tingene, så er jeg enig med Salamina. Efter halvandet års forhold, hvor min eks. nærmest boede hos mig, har jeg også en del ting liggende af hans. Jeg har samlet det i en kasse og har lagt det i mit kælderrum. Enten be’r han om dem en dag, ellers får jeg en kollega, som bor i hans by til at stille det på hans trappe.

OG HVOR VILLE jeg ønske at min ex rummede samme situationsfornemmelse. For efter 3 uger uden nogen kontakt af nogen slags, efter mit udtrykkelige ønske, ja, jeg har endda blokeret ham på fjæsen, får jeg pludselig lørdag klokken 15. en sms fra ham. Han skriver såmænd at han lige har været forbi mig med mine nøgler!!
Så ved højlys dag, hvor vi alle kunne været rendt ind i ham, har han uden varsel været her!! Tænk hvis jeg havde været hjemme, jeg havde da fået hjertestop hvis jeg pludselig havde set ham springe ud af bilen, og hvad hvis børnene havde set ham??

Da jeg sidder der og læser den sms, bryder jeg helt sammen, græder og gennemgår alle følelser på ingen tid, sorg, vrede, chok og håb. Og så slutter han sin sms, med “jeg håber alt er vel i din verden”!! jeg ku’ ha kastet op.

Så, ja helt sikkert som Salamina skriver, send tingene via bud af en slags. Der er mange følelser på spil i sådanne udvekslinger.

Hvad angår tid, tænker jeg at ting tager den tid, ting skal. Så måske er du klar til at “lukke ned” efter 2 uger, måske er du villig til at lukke ham ind, hvis han kommer tilbage om 2 måneder. Der findes vist ingen facitliste, efter mig mening.

Bare bliv ved med at mærke efter og handle, som du har gjort hidtil, lytte til din indre stemme, så ender du helt sikkert et godt sted, enten med ham her eller en helt anden dejlig mand, som vil forstå at se at du er en ener 🙂