Svar til: Jeg er ramt af små-narcissistisk storhedsvanvid

#1488
Lillemy
Deltager

Jeg har nu siddet og læst jeres svar igennem og tænkt lidt. Opdagede i øvrigt at jeg fik formuleret mig noget uklart, da jeg skrev, at hvis der gik mere end 1 måned, så var den nok lukket. Med det mente jeg, at så var den nok lukket for mig – altså at jeg så ikke ville gå ind i det med ham igen. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det ligenu – det er blot en tanke.
Tilbage til min gennemlæsning af tråden og mit tænkeri;
Jeg er fortsat ret rolig og fattet. Der er selvfølgelig situationer og tanker, der lige giver mig et stik i hjertet, men jeg er på ingen måde væltet omkuld.
I dag er det 1 uge siden, han sluttede vores forhold. I starten var jeg ret påvirket af, at jeg vidste, hvor skidt han havde det. Jeg ønsker ham alt det bedste. Samtidig er jeg glad for, at det ikke er mig, der skal leve med tvivlen om, om jeg traf den rette beslutning. Jeg ved, at han var i tvivl om vores forhold, da vi snakkede sammen, men at han synes, at prisen for ikke at undersøge det nærmere var for stor. Alligevel traf han pludselig valget om at gå. Jeg var også i tvivl (ellers havde vi jo allerede været rigtige kærester, hvis tvivlen ikke var der), men jeg var villig til at undersøge det nærmere. Han valgte så for os begge meget pludseligt. Det må afføde en tvivl i ham, er jeg sikker på og dén tvivl er jeg glad for, at jeg ikke skal bære. Jeg har gjort og sagt, hvad jeg kunne.
Når jeg ser tilbage på, hvad der er sket i ugens løb, er jeg rigtig glad for, at jeg har formået at holde fast i mig selv og ikke mindst, at jeg har stået ved mig selv 200%. Det er en lettelse, at jeg med mig selv ved, at jeg har været både tydelig og oprigtig. Jeg håber, at han når frem til, at han kan mærke, at vi to ikke er færdige med hinanden. Ham og jeg har noget ganske særligt sammen og vi har fortalt hinanden ting, som vi aldrig har delt med andre. Den dag, som endte med at vores forhold sluttede, talte vi om, at vi forstår hinanden helt afsindig godt, hvortil han sagde “ja, for man kan bare kigge ind i sig selv, så finder man svaret på, hvordan den anden har det/hvad den anden tænker”. Vi er to alen af det samme stykke – det er der slet ikke nogen tvivl om.
Tiden må vise, hvad der kommer til at ske