Svar til: Hvordan kan man være så kold og kynisk

#2047
sissi
Deltager

Det sværeste i det her, udover dine følelser, er vel at I ikke kan undgå at se hinanden via jeres job – det river op i noget hver gang.

Er der på nogen måde, en mulighed for, at du kan undgå disse arbejdsrelationer i en periode?

Er det en umulighed, så skal du for enhver ris undgå noget der tilnærmelsesvis er personligt, blikke, små berøringer der kan tolkes ect., fordi du så vil tænke hmhm… måske er der alligevel noget, og du ryger op og ned, på denne konto – så er det bedst at undgå det.

At han er kold og kynisk, er måske hans måde at skubbe det fra sig på, og måske bliver du nødt til, at handle ligesådan.
Jeg tror situationen er ligeså svær for ham – og så reagerer nogle mænd som ham her – vi kvinder vil tale og forstå, og have det ryddet af vejen. Mænd gør som strudsen, stikker hovedet i jorden, og venter på det forsvinder.

Det kan vi ikke altid – og jeg har lært, at det ikke er alt man …skal bruge krudt på at forstå… for noget kommer man aldrig til at forstå.