Svar til: Hvad skal jeg gøre?

#2388
Anonym
Inaktiv

Kære Positiv.dk

Må man byde? Jeg vil gerne gætte …:)

Jeg tror ikke, han tænker noget. Han er tilfreds med jeres forhold, sådan som det er. Han har ikke overvejet, om det kan ændre sig til noget bedre. Måske han ville ønske sig, at han var i stand til at være mere forelsket, men han giver ikke dig skylden for ikke at være det. Han går ud fra, at du er tilfreds med at mødes og være sammen, sådan som I har det. Han går ud fra, at var du utilfreds, så ville du ikke deltage. Han vil blive overrasket, om har får at vide, at du har et ønske om forandring. Måske han helt vil trække sig, om han bliver klar over, at du ikke er tilfreds med at mødes, som I gør det. Det vil være typisk en mand, at han vil kun være sammen med dig, hvis du er tilfreds – det tror jeg mange kvinder har erfaret, måske fordi det en bekræftelse for ham selv, og modsat vil han føle sig utilstrækkelig, hvis du ikke er tilfreds.

Det kan jo også være, at han forventer, at han selv måske vil føle sig mindre tilskyndet til at være sammen med dig, når hans forelskelse går over. At han forventer det, fordi han har den erfaring fra andre forhold. Og derfor ikke vil involvere sig mere end, at han hurtigt kan komme ud af forholdet og ikke har hverken investeret for meget, eller præsenteret dig for andre o.a.. Men om hans følelser ikke dæmper sig efter den første tid, så vil han måske pludselig være mere tilbøjelig til at investere mere. … sådan kunne det evt. være. At han altså har tanker om sit engagement og jeres fremtid, fx at han lige vil se, hvordan det går efter den første tid. Det kunne være et andet gæt.

Tidligere har jeg her i brevkassen skrevet om min erfaring for, at en forelskelse varer 9 mdr.. Det har jeg set hos mig selv og andre igen og igen. Og der kan komme en typisk ni-måneders krise, som det ikke er sikkert, at et forhold overlever. Men nu har jeg imidlertid selv været i en forelskelse på et års tid…… og Martin har skrevet et sted, at en forelskelse kan vare op til halvandet år. Men det er klogt, mener jeg, at forestille sig, at ens følelser vil ændre sig efter 9-18 mdr. Jeg kalder imidlertid min egen øjeblikkelige “krise” for en 9-mdrs. krise, selvom den har ladet vente på sig i tre måneder. Fordi de ni måneder er så typiske. Jeg ved ikke, hvordan mine følelser vil ændre sig.

Jeg synes, at det ser ud til, at du også står overfor en 9-mdrs. krise. Og du derfor kan forvente, at dine følelser vil ændre sig. Og gør først noget evt. drastisk, når du er faldet ned i det nye følelsesleje, mener jeg.

Måske du kunne tale med manden om, hvad du selv er tilfreds med ved forholdet og jeres måde at være sammen? Og altså ikke utilfreds med. Og så se, hvad han siger som respons. Spørg måske ind til, hvad han selv kan lide ved, at I har det, som I har det.

Han vil sandsynligvis ikke bryde sig om, at du er utilfreds. Måske du kunne sige, at du har overvejet, om du måske på et tidspunkt vil have behov for noget mere, og at det kun er lige nu, at det er fint for dig, som det er … hvis det altså ikke er at lyve. Det falder jo negativt tilbage på dig selv, hvis du skal lyve for at kunne gribe det an på den måde. Fordi du spørger, hvordan du kan gribe det an, så ville jeg komme med det forslag. Men kun til inspiration, det er vigtigt at være tro mod sig selv, naturligvis.

Kærlig hilsen, Charlene