Svar til: hvad nu

#2350
Salamina
Deltager

Tør ikke udtale mig om, hvad der er bedst for dig nu. Hvis du også har børn med ind i det, så spiller det også ind på din trivsel, hvordan dine børn har det i jeres nye sammenbragte familie. På den måde er der flere faktorer, som du kan kigge på ifht, hvad du stiller op.

Umiddelbart ville jeg måske, hvis det var mig, give det lidt mere tid og måske arbejde fremadrettet med noget løsrivelse fra, hvad hans familie mener og tænker ved at skabe jeres egne traditioner og værdier og den slags, her op mod jul er jo en god anledning til at gøre noget på jeres måde og som I synes det skal være osv, f.eks. ved at være mere proaktiv, f.eks. invitere dem til f.eks. en forkost inden de inviterer jer og sådan noget og måske sige lidt mere: “Nej, det kan vi desværre ikke den dag”.

Hvis du og din mand tager lidt mere kontrol over jeres eget liv, i stedet for, at lade jeres humør påvirke af f.eks. hans familie eller hans eks-kone, så tror jeg det kan løfte jer. Og hvis I gør det allerede nu, så undgår I nok også, at det bliver endnu mere og for anstrengt med dem alle sammen over tid. Det bedste vil jo være, hvis I kan finde og bevare et ok forhold til jeres familier uden at I skal ligge helt underdrejet dem.

Man er nødt til at handle på sådan nogle påvirkninger udefra som par, mener jeg, og det optimale er, hvis I som par I fællesskab beslutter, at sådan og sådan vil vi gerne leve vores liv og vi har lyst til at skabe vores egne værdier og traditioner. Fordi det kitter også jer sammen som par i stedet for at ligge i efterslæb på de andres reaktioner på jer.
Det kan f.eks. også godt være, at I skal holde et lille efter-bryllup uden familie men kun med jeres allerbedste venner, så I lige får glæden med ind over brylluppet også. Det er jo ingen skam, at gøre det om ved at holde en ny bryllupsfest i den glade ånd I havde ønsket det skulle have været. Det behøver jo ikke være, 5 retter og alt muligt, det kan være en buffet med frikadeller og salat og ost og så kan gæsterne selv tage drikkevarer med eller noget…

Jeg har flere vennepar, som er dansk/græsk ægteskab og dansk/italiensk ægteskab. De har haft lign. udfordringer med familierne især pga. religions og kulturforskelle. Der har det netop været afgørende, at de som par har været i stand til at finde deres egen vej som par uden at de samtidigt trådte nogen over tæerne mere end højst nødvendigt eller klippede bånd til familierne.
Over tid findes der som regel en accept hele vejen rundt, respekten kan det godt tage lidt længere tid med men den kommer som regel også før eller siden i kølvandet på accepten.

De der arbejdspunkter du har med fra din barndom, en god ven eller veninde kan være tilstrækkeligt til at du får rettet ind på det. Men en terapeut kan også være en idé. Men jeg tror mest på, at det er effektivt, at bede en god ven eller veninde råbe vagt i gevær, når man lige er på vej ned ad den vej igen fordi de ser det i den daglige kontakt med dig. Jeg har en veninde, som hjælper mig på den måde, jeg er kontrolfreak og hvis ikke jeg er i kontrol, så har jeg det med, at lukke af, min veninde har jeg bedt hjælpe mig med den, og hun ser det nu allerede når det er på vej… hun siger, nu brænder du ikke den aftale du har i morgen f.eks. Og jeg havde sgu brændt den eller den aftale, hvis ikke hun bremser mig i det. Hun spotter det lige med det samme i en tlf. samtale at jeg er igang med at lukke ned, men det har krævet at jeg aktivt har indrømmet overfor nogen få nære venner, bl.a. hende, at hvis jeg er føler jeg er ved at miste noget kontrol med et eller andet, så har jeg det med at vende ryggen til det i stedet for at komme ind i kampen. Så får jeg lige et los i røven og ud af vagten der og i virkeligheden trives jeg meget bedre med, at møde op fordi det viser sig altid, at det er mig, der har set nogle spøgelser, som slet ikke er der, og hvis de er der, så kan jeg handle på dem, ved at møde op, i stedet for at blive væk.

Men det korte af det lange er, at du har muligheden for at bede om hjælp til de arbejdspunkter, that’s what friends are for (also) 🙂