Svar til: hvad nu

#2345

Tak for et godt og sødt svar!
Jeg tror, jeg er splittet pga min opvæksts lærdom, nemlig at jeg ikke var noget, andet en en pestilens, og at jeg for alt i verden skulle gøre mig usynlig, så jeg ikke tiltrak mig opmærksomhed, som kunne resultere i vold og verbal vold. Ikke at det virkede specielt godt, men måske var det bedre, end det ellers ville have været.
Jeg har og havde jo selvfølgelig behov for at blive set som mig, men blev det ikke og bliver det så nok heller ikke.
Jeg afspiller åbenbart igen fortællingen om, at jeg skal være i den ikkegørenvæsenafsig-rolle, som er den jeg fik i barndommens teaterforestilling.
Og hvor er det mærkeligt, at jeg gør det, når jeg på en måde godt ved det…???!!!
Så jeg er sur over, at min mand ødelagde vores mulighed for forelskelse. Alt det, der skulle være små lyserøde dele af fundamentet ødelagde han med alt sit negative bavl.
Og jeg fandt mig bare i det, for det er jo min rolle.
Jeg tænker tit, at jeg i selvrespektens navn burde være gået, men hjælper det, hvis jeg bare afspiller mønsteret igen og igen.
Og alt dette er jo intellektualiseringer. Og i virkeligheden ønsker jeg nare så meget at blive (og mærke gensidigt) smaskforelsket i biologiens navn, men kan jeg det, når jeg deattacher hele tiden???
Og hvad er løsningen så på at lade være med at distancere sig, gøre sig følelsesløs osv?
Ingen anelse, for oplysning er åbenbart ikke nok.
Om jeg elsker min mand…
Hmm, svært spørgsmål, for alt det sammenbragte konfliktmøg han har taget med sig ind i mit liv, er meget svært at abstrahere fra, og når man så ikke en gang har et forelskelsesfundament at udholde det på baggrund af…
Jeg tror, jeg troede, at jeg elskede ham, men allerede brylluppet var beskadiget af sammenbragtsmøg, hele hans familie var totalt passive under brylluppet. Min mand er lettere skuffet, og det er jeg sgu også, for det var jo en cementering af, at jeg/vi ikke har betydning for dem/ikke tæller som par???
En uge efter brylluppet ringede en gruppe af hans familie og spurgte, om de ikke kunne låne hans børn i en weekend, hvor vi har alle børn…holy moses, det er jo ikke en måde at velkomme en ny familie på.
Så alt i alt er der for meget udenoms, der fylder, og låske er det derfor på tide at pakke sydhavsfrugterne…???