Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#1694
alli
Deltager

Hej Alli<br>
Har lige læst din tråd igennem, da Sommerregn gjorde mig opmærksom på den. Jeg er på vej i seng, men vil gerne lige pointere, at de søde ord i beskederne i teorien sagtens kan handle om dårlig samvittighed, men ved du hvad; det tror jeg ikke, at det handler om. Grunden til jeg siger det er, at han efterfølgende af egen drift tilføjer dig på facebook, komplimenterer dit billede og holder samtalen igang. Dermed siger jeg ikke, at han har et hemmeligt ønske om at finde sammen med dig igen, for det aner jeg intet om, men jeg synes da, at han rækker ud ved at tilføje dig på facebook osv. Dét havde han jo ligesom ikke behøvet at gøre af ren dårlig samvittighed. Hvis der kun var tale om dårlig samvittighed, kunne han havde “sluppet” billigt ved bare at svare tilbage som han gjorde, men bemærk at han gør noget af egen drift ved at tilføje dig på facebook. Det kan godt være, at han bare gjorde det, fordi han synes, at du er en sød/flink pige, men uanset så har han ihvertfald også rakt hånden ud.<br>
Jeg skriver lige noget mere imorgen, for jeg vil gerne kommenterer mere på nogle af de ting, du skriver i din tråd.

Hej lillemy,
Jeg er glad og samtidig ked af, at du ligger betydningen i, at han tilføjer mig som ven på FB som at han rækker ud. For det er jo det jeg tænker. Hvis vi ‘bare’ havde haft beskederne kørende og så slut, havde jeg måske ikke siddet hvor jeg sidder nu, fordi de på den måde er uforpligtende. Uanset hvordan man vender og drejer den, har han haft et behov for, at se hvor jeg er i mit liv og vedholde en form for tilknytning, som sommerregn også netop skriver. Og det er måske i virkeligheden det jeg sidder og fortolker vildt på lige for tiden. For hvor meget tilknytning ønsker han? Og er hans manglende kommunikation nu et tegn på, at han ikke kan opretholde den interesse, når hans nysgerrighed nu er blevet stillet. Eller er det fordi han også har mig i baghovedet og går og tænker over konsekvenserne ved at genoptage kontakt. Og i sidste tilfælde, hjælper jeg ham så på vej i hans overvejelser ved igen at række hånden ud?

Jeg kan se du skriver senere, at du er enig med sommerregn i, at det man kan gøre er at melde helt ud at man gerne vil ham, og så lade ham overveje hvad han kan og vil. Jeg er ikke der endnu. En klar udmelding ville ødelægge det skrøbelige fundament jeg nu føler der er. Jeg er meget mere til, at skabe lidt jævnlig kontakt, og føle efter hvor han er i hans liv og på den måde måske få mulighed for på et tidspunkt at se ham igen på en hyggelig og uforpligtende måde uden store samtaler om os og derefter tage stilling til hvad jeg vil. Strategien for hvordan jeg kommer til at se ham igen på en lidt tilfældig og let måde er en stor del af mine tanker.

Mht. din kan jeg udmærket sætte mig ind i de overvejelser du nu går og har, og ja, der er en del lighedstegn. I dine sko, havde jeg nok givet det lidt mere tid (dage, uger, ja måske endda måneder – mænd er ofte lidt længere tid om, at mærke efter hvad de vil, og den umiddelbare, måske, lettelse over at slippe af med kilden til den dårlige samvittighed skal lige have lov til at bundfælde sig, så han kan mærke savn eller måske vedvarende lettelse) og derefter rakt ud og ladet ham vide at jeg stadig ville ham, hvis jeg stadig følte behovet for, at have ham i mit liv og ikke havde hørt noget fra ham. Men jeg er også sådan en der har det svært med ikke at gøre noget. Det liger dybt i mig, at man skal tage action når der er noget men ønsker, og det er jo både godt og skidt i kærlighedslivet.