Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#1690
Lillemy
Deltager

Hej Alli
Har lige læst din tråd igennem, da Sommerregn gjorde mig opmærksom på den. Jeg er på vej i seng, men vil gerne lige pointere, at de søde ord i beskederne i teorien sagtens kan handle om dårlig samvittighed, men ved du hvad; det tror jeg ikke, at det handler om. Grunden til jeg siger det er, at han efterfølgende af egen drift tilføjer dig på facebook, komplimenterer dit billede og holder samtalen igang. Dermed siger jeg ikke, at han har et hemmeligt ønske om at finde sammen med dig igen, for det aner jeg intet om, men jeg synes da, at han rækker ud ved at tilføje dig på facebook osv. Dét havde han jo ligesom ikke behøvet at gøre af ren dårlig samvittighed. Hvis der kun var tale om dårlig samvittighed, kunne han havde “sluppet” billigt ved bare at svare tilbage som han gjorde, men bemærk at han gør noget af egen drift ved at tilføje dig på facebook. Det kan godt være, at han bare gjorde det, fordi han synes, at du er en sød/flink pige, men uanset så har han ihvertfald også rakt hånden ud.
Jeg skriver lige noget mere imorgen, for jeg vil gerne kommenterer mere på nogle af de ting, du skriver i din tråd.