Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#2082
Sommerregn
Deltager

Hej med Jer

Håber det er OK, jeg lige “forstyrrer” jeres fine dialog endnu engang. Jeg har nemlig en vinkel, der trækker snakken i en lidt anden retning.

Min tanke er, at mange gange (næsten altid) bliver lige præcist det her tema med en lunken mand eller en mand, der forsvinder, fortolket af kvinder på en bestemt måde. Det er i hvert fald det typiske herinde;

Case:
Manden mister tilsyneladende interessen, bliver lunken, gør det måske forbi!!
Kvinden føler sig vraget og mindre værd.
Der spekuleres voldsomt i taktik og i at holde situationen ud.
Søstersolidariteten blomstrer – “Du er mere værd min pige!!”
Han var bare ikke interesseret nok, tænker vi. Av hvor gør det ondt.

Jeg tror, at tingene er langt mere nuancerede – og vi aner ikke, hvad der foregår inde i den stakkels mand. Han kan have mistet modet, følt sig mindre som mand, være udfordret af noget andet, have placeret kvinden alt for højt oppe på en piedestal – eller noget helt andet.

Jeg tror, at mange gange får vi tolket hans passivitet som manglende interesse – og så går spillet og usikkerheden og måske også selvbebrejdelserne i gang. Men vi aner jo i virkeligheden ikke, hvad det handler om. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at der kun er en ting at gøre; Stol på, at du er hamrende interessant, lad ham vide, at du synes han er dejlig – og så er det hans opgave at gøre sig interessant nok. Når han får en fornemmelse af, at han er nødt til at handle – ellers er hun tabt – og når han har genfundet ressourcerne – så gør han noget. Og sker det ikke – så skulle det jo ikke være.

Mon ikke jeres begge godt ved, at I synes de er dejlige? Mon ikke allis lige nu kæmper med at finde ressourcer nok? Mon ikke Lillemys er i flyverskjul og passer godt på de to genstande, som kan være en nøgle?

Jeg tror i skal lade dem være. Lade dem finde manden frem i sig selv – hvis den er der. I skal ikke tage de små drenge i hånden. Det bliver aldrig interessant, hvis de ikke kan gå selv.

Var det noget værre søndags-sludder???