Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#2080
alli
Deltager

Dejligt at høre at det går fint 🙂 Jeg har også tit tænkt at mindfulness kunne være brugbart, og vil også gerne starte på det. Og det lyder som om du er afklaret med, at det ikke skal være jer, men at du kan bruge energien på at arbejde med dig selv og dine mønstre, så du kan være opmærksom på dem i en ny relation? Som jeg læser det, er det op til ham at kontakte dig hvis han vil noget og du vil ikke gøre mere aktivt og det er det du finder ro i?

Her hos mig er der sket det, at ‘min’ har kontaktet mig, og har holdt kontakten kørende over et par dage. Han har igen skrevet søde beskeder der enten kan tolkes som om han stadig er glad for mig, eller at han bare har dårlig samvittighed. Jeg kan derfor stadig ikke gennemskue om han er interesseret igen eller om det er i mangel af bedre, om man så må sige – og derfor har jeg stadig ikke lyst til at blive direkte og opfordre til at mødes, fordi det virker lidt for pushy, vores historie taget i betragtning. Jeg vil dog gerne signalere at der er grønt lys til, at han tager initiativ til at han tager vore relation videre end bare kontakt, så han stadig selv føler, at det er ham der tager kontrol og er jægeren. Derfor grubler jeg nu over, hvordan jeg kan formulere dette uden at det lyder som pres og afkrævning af svar.