Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#1814
alli
Deltager

Jeg tænker, at I begge ser hinandens ting som en livline I altid kan bruge som undskyldning for, at tage kontakt, når I har haft lidt tid hver for sig til, at vende tankerne og få det hele på afstand – det kan jeg udmærket forstå I begge har brug for. Selvom I ikke kommer i de samme kredse, er det da måske tilfældigheder der kan gøre at I støder ind i hinanden igen på et tidspunkt, når I nu ikke bor længere fra hinanden end I gør og han har ærinder tæt på din by. Det ville jeg finde lidt tryghed i, i dine sko. Tænker også det var godt nok for ham og hans proces, hvis det var ham der kørte forbi. Altså så han så dig og kunne mærke efter i maven hvordan han havde det med det, for jeg er ikke i tvivl om, at det var det der skete for ham, hvis det var ham og han så dig. Hvis han har positive tanker, kunne jeg da forestille mig der kunne komme et kontaktforsøg i løbet af de kommende dage. Det med at gense en person som man har haft i tankerne og ikke har set i løbet af noget tid, og mavefornemmelsen når det sker, er altså meget sigende, tror jeg.

Jeg er glad for du også tolker ‘mins’ opførsel som om der er et eller andet. Måske ikke stærke nok følelser til, at smide alt på bordet og ville et forhold igen, men i hvert fald nok til, at der er en eller anden form for positiv tilknytning. Især med henblik på vores din og min (måske generelle) måde at håndtere en uønsket bejler på.
Men ja, der er stor afstand mellem os fysisk, og her taler vi 3 timers transport, så der er mulighederne for at se hinanden tilfældigt virkelig ringe. Hans job binder ham til hans by pt., men jeg kunne godt se mig selv flytte på et tidspunkt. Vi har bare aldrig talt om det med afstanden – udover at han ikke ønskede et langdistance forhold hvor man ikke kan se hinanden når man vil – nok fordi vi begge har været bange for, at gøre forholdet seriøst ved, at give en eller anden form for tilsagn om at flytte for hinanden. Men afstanden er en stor ting og jeg kan godt forstå hvis det er en dealbreaker for ham, og det der gør, at der ikke kommer mere fra hans side.