Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#1726
Anonym
Inaktiv

Sommerregn, hvor er det dejligt at høre, at du ikke lider mere. Jeg synes, du havde det hårdt ….

Kære Alli

Nu er det jo et budskab indenfor videnskab om den erotiske tiltrækning mellem mænd og kvinder, at en mand vil gerne jage, og derfor skal en kvinde ind i mellem holde sig i ro. Men ikke så meget i ro, at manden ikke ved, at der er noget at komme efter. (Og Lillemy kunne måske også overveje at fortælle sin “ex”, at der er grønt lys, hvis der er det, mener jeg). Og Alli, din udkårne ved jo heller ikke, at du kan indfanges.

Andre gange kammer det over i den modsatte situation. Som du skriver om en mand, der måske slet ikke har interessen. Det kan da være, at han så skal gøres interesseret. Blackmann har formuleret det: “Vi vil gerne skubbes derhen, hvor vi gerne vil hen”.

Jeg mener ikke, at det er fordi manden ikke har ressourcerne eller interessen, at du kan få svært ved at opnå kontakt, men fordi du har afvist ham. Han vil tænke, at det kan du gøre igen og derfor ikke have den tillid til dig, som er nødvendig for at få et sundt forhold. Ikke før tilliden er genoprettet.

Fordi du har afvist ham, så kan du heller ikke forføre ham ved at vise lidt interesse og så regne med, at han har glemt alt om det, og derfor giver sig til at jage. Noglegange skal en kvinde jo jage en mand, og du står i en situation, hvor du er nødt til det, fordi du har afvist ham, mener jeg. Det er ikke sikkert, at du lykkes, måske du bliver afvist, men det er jo ikke anderledes end det vilkår mænd lever under – mænd bliver jo afvist hele tiden: Nej tak, duer ikke, gå din vej, lad mig være – i tale, kropssprog, øjenkontakt fra kvinder i en uendelighed.

Jeg synes, du skal lægge en plan.

Kærlig hilsen, Charlene