Svar til: Genoptaget kontakt – nu intet

#1698
Lillemy
Deltager

Jeg svarer lige tilbage til dig i en samlet besked, så det ikke ender med at blive en forvirrende tråd 🙂

I forhold til ham din kan jeg godt forstå, at du ikke bare farer afsted med den helt store kærlighedserklæring allerede nu. Det havde jeg heller ikke gjort. Jeg havde nok forsøgt at række hånden lidt mere forsigtigt ud ved at bygge på den kontakt og åbning, der er nu. Hvis han vil noget, tror jeg også, at han forsøger at gribe den. I teorien kan han jo også være ligeså usikker som du, hvis du heller ikke har kontakte ham i de to uger, der er gået. Det kan jo sagtens være, at I begge sidder i samme situation og afventer at den anden gør noget.

Mht. det med at jeg var tydelig overfor ham efter bruddet handlede om, at jeg havde behov for at være sikker på, at jeg havde skåret det ud i pap for ham. Jeg kender mig selv så godt, at når jeg allerede under 1 døgn efter bruddet bliver i tvivl, om jeg havde været helt klar i spyttet, så ville den tvivl bare vokse og vokse. Men inden jeg sendte beskeden, besluttede jeg mig også for ikke at kontakte ham mere. Jeg svarede derfor heller ikke på hans sidste besked, for jeg havde besluttet mig for, at jeg ville være tydelig én gang for alle, for derefter at lade ham i fred med sine egne tanker og følelser. Jeg har det rigtig godt med det valg, for jeg ved med mig selv, at jeg har gjort, hvad jeg kunne. Resten er op til ham nu..
Jeg er klar over, at mænd i nogle tilfælde er noget længere end kvinder om at mærke efter – han kan for min skyld mærke efter, så længe han vil, men en dag må jeg videre. Han betyder sindssygt meget for mig og har en meget stor plads i mit hjerte, men jeg kan ikke sidde ½ år med hænderne i skødet og håbe på, at han kommer tilbage. Det ville være spild af liv.

Jeg må hellere lige korrigere mig selv lidt; det han snakkede om angående forventninger i et forhold handlede i bund og grund om de forventninger, han havde til sig selv i et forhold. Det forstået på den måde, at han har meget høje forventninger til sig selv i alle livets sammenhænge. Jeg har tidligere haft nævnt for ham, at han er meget hård (og også for hård) ved sig selv. Han sagde, at han godt være klar over, at det forholdt sig sådan. Jeg har også nævnt, at hans selvbillede er forvrænget. Han har lidt ekstra på sidebenene, men en dag benævnte han sig selv som fed, hvilket han altså ikke er. Han er en smule overvægtig, men han er ikke fed. Mht. hans forventninger til sig selv i forholdet påtalte jeg det den dag, vi brød. Jeg sagde til ham, at han ikke ydede sig selv retfærdighed og at han var ALT for hård overfor sig selv. Han sagde, at det vidste han godt et eller andet sted. Nu jeg sidder og tænker over det med hans selvbillede, kommer jeg lige til at tænke på noget; en dag hvor jeg sagde til ham, at jeg synes, at han er skøn, sagde han “det er jo det, jeg ikke kan forstå. Altså hvordan du kan synes, at jeg er skøn”. Engang sagde jeg også til ham “at du er betydningsfuld for mig, handler ikke om det du gør, men om den du er” Lige der blev han virkelig ramt direkte i hjertet. Det ku jeg se.
Jeg er også et menneske, der stiller meget store krav til mig selv, men det her topper sgu mit. Det ER hårdt at forsøge at leve op til de store krav, man stiller til sig selv, men det er ikke det samme som, at man ikke drives hen mod kærligheden. I bund og grund vil vi jo alle gerne elskes for dem, vi er. Men man kan godt have nogle udfordringer med at tage imod den – altså at tage imod kærligheden. Mig og ham min har en fælles ven. Jeg talte med vennen idag, som dog ikke har talt med ham min om mig og ham, men den fælles ven kender dog os begge. Hun ytrede, at min måske føler, at han ikke er god nok til mig – ikke pga. noget jeg har sagt/gjort, men pga. den jeg er. Uden at skulle lyde stor i slaget, kan jeg vist godt tillade mig at sige, at jeg er en attraktiv pige på flere planer. Jeg har både udseendet og hovedet med mig og så er jeg i besiddelse af et meget lyst sind. Det i kombination med hans ikke så gode velvværd er nok ikke altid den bedste cocktail. Det skøre er så, at jeg faktisk ikke er ret interesseret i folks udseende – jeg er interesseret i deres sind og væsen. Og jeg kan sgu godt lide ham præcis som han er!
Nå, det røg da vist lige lidt ud af en tangent, men summasummarum; jeg tror min har nogle ting, han skal gøre op med med sig selv. Det er hans proces.