Svar til: Forvirret…

#2231
Sommerregn
Deltager

Gør alt forkert i forhold til hvad?

Jeg tror, du vil få mange svar, der handler om, hvordan man taktisk holder manden varm. Og her vil svaret være JA. Her er det rigtige, at være tilbageholdende og lade ham komme på banen. Ikke stille spørgsmål og ikke afkræve ham en forklaring på forholdets status og udvikling.

Men handler det om din egen ro – så ved jeg nu ikke, om det er det samme svar. Jeg ville da ikke gå og afvente, at en mand genfinder interessen, hvis han lige har oversvømmet dig med kærlighedserklæringer.

Så hvad er vigtigst for dig?

Umiddelbart synes jeg ikke, du skal stille dig til rådighed for hans udsving. Det er alt for hårdt. Og det vidner jo også om, at der er noget hos ham, der ikke er alt for sundt.

Så mit bud er, at du skal tilgive dig selv, at du tog en tredje runde – og hold så fast nu. Også når han dukker op fjerde gang.