Svar til: Forvirret og ked af det :O(

#2381
Lulu
Deltager

Hej Anonym

Det første indtryk, jeg får, når jeg læser dit indlæg, er: “Hold da op, hvor er det lige gået over stok og sten med 120 km i timen i en toptunet racerbil med en Magnussen bag rattet.” Jeg bliver helt forpustet :aw: Men vi er heldigvis alle forskellige, og jeg hænger vist på nogle punkter også mere i bremsen end de fleste.

Jeg tænker lidt, at din kæreste i forelskelsens “akutte” fase, hvor endorfiner og dopamin og alle mulige gode sager suser rundt i blodbanen, er gået lidt i selvsving og er kommet til at love noget, der måske ikke er helt dækning for på kontoen, når festen synger på sidste vers, og regningen skal betales.
Da han foreslog en sammenflytning, tror jeg såmænd, at han mente det 100 %. Men nu er der, som du siger, gået hverdag i maskineriet. Jeres lette og legende dating-fase har været meget kort, I har allerede integreret jer selv fuldstændigt i hinandens liv, og der planlægges jul og nytår med familie og venner. Den eneste progression, der er tilbage for jer, er næsten ægteskab og børn.

Måske har din kæreste fået lidt kolde fødder ang. sammenflytningen, når nu den er ved at blive en realitet, måske vil han gerne tage det hele lidt med ro, men han tør måske ikke sige det til dig, fordi han er bange for at såre dig, fordi sådan et træk på nuværende tidspunkt vil føles som et tilbageskridt for jeres forhold, eller fordi han føler, han har malet sig selv ind i et hjørne, da projektet jo var hans idé?

Jeg tænker, at I måske skulle tage en snak om hans tanker omkring denne flytning, hvis han altså er åben for det, og han kan tale frit fra leveren. For måske føler han det hele lidt klaustrofobisk lige nu, og måske er han gået lidt i panik. Men det må han ikke holde inde i sig selv. Det skal ud, så I kan arbejde med det sammen. Og måske er det nødvendigt at slå bak i en periode og tage det hele lidt mere med ro for at redde relationen på sigt.

Bare et par tanker, og jeg kan sagtens skyde helt forbi. (-: