Svar til: Fortvivlet

#2377

Hej

Det lyder mere, som om han har mere brug for en støtteperson end en kæreste i sin relation til dig. Spørgsmålet er, om du gider stille op til det. Og om du ser det lidt på samme måde. Altså at han bare vil have dig som sikkerhed og base og udgangspunkt for at komme videre i forhold til en anden – eller flere andre kvinder. Eller om du oplever det anderledes. Hvis jeg var dig, ville jeg overhovedet ikke stole på ham. Han er sikkert ikke bevidst ond, men mere stakkels. Og hvis det rummer en del sandhed, så er spørgsmålet igen: Har du ikke mere brug for en kæreste end en mand, der skal bruge dig som støtteben? Måske er du for meget “hjælper” i dine relationer. Og savner en som gennemskuer, at du også har brug for hjælp.

Med venlig hilsen

/ Martin Østergaard