Svar til: Fortvivlet

#2400
Kirstine
Deltager

Jeg læser af dit indlæg, at især din (eks)mand zapper ind og ud af forhold uden at give sig selv en pause.

Hvis han er en stakkel, der har brug for en hjælper, forklarer det måske profilen, for der kan han hente noget bekræftelse, uden at det kræver så meget af ham. Relationerne på et site er måske nemmere for ham at håndtere, idet de ikke er så tætte og forpligtende, som det er at være i et egentligt forhold, hvor man forventes også at give noget igen. Måske er hans tomme hul så stort, at intet menneske kan fylde det for ham og så har han måske brug for det, han kan hente på nettet fra forskellige kvinder.