Svar til: Fortvivelse over kærligheden

#2411
Kirstine
Deltager

Jeg synes, det lyder til, at I begge sidder og putter med tingene og ikke vil komme på banen med det, I rigtigt føler.

Jeg tror, du sætter hovedet på sømmet, når du skriver, at du skræmmer manden væk. Jeg opfatter, at du lyder lidt anklagende i forhold til hans arbejdstider, men dem har du vel kendt, også da du inviterede ham? Det kan meget hurtigt blive opfattet som en løftet pegefinger og så bakker han ud, for job hænger ikke på træerne lige p.t., så hvad er hans alternativ? Måske trives han med det, han laver og er glad for sin arbejdsplads og så kommer du efter kort tids bekendtskab med hint til, at hans arbejdstider er trælse. Jeg tror, du er nødt til at væbne dig med tålmodighed og lade være med at afkræve din flamme så bastante svar allerede nu. Han kan nemt have følt sig ude af stand til at leve op til dine krav og har måske samtidigt følt sig afvist og derfor svarer han “hvad tror du selv” på dit spørgsmål om hvorvidt, han vil have mere med dig at gøre. Det er ikke just en opfordring til den store kærlighedserklæring.

Manden vil da have bekræftelse i et forhold, og det får han ikke just ved at du dagen efter hed sex antyder overfor ham, at hans arbejde ikke er godt nok til dig. Derfor, vil du have ham tror jeg, du må række ud, vise din interesse og tage manden, som han er. Kan du ikke leve med det, han står for nu, så lad ham være i fred. Det tager tid at udvikle et forhold og svarene giver henad vejen sig selv, derfor er der ingen grund til at afkræve svar på store spørgsmål efter 2. date.