Svar til: Forladthedsangst

#2220
Salamina
Deltager

Hej Martin og alle

Jeg synes også det vigtigste er nuet og hvor det peger hen.

Og så synes jeg, at jeg har lært, at jeg skal være vagtsom overfor en alt for stærk begyndende symbiose med en mand/partner, hvis der er for overdrevent meget af sådan noget med, ihh vi er helt ens og ihh vi kan lide den samme musik og ihh vi er begge blevet svigtet i barndommen, så er jeg den der trækker mig ret hurtigt. Jeg skal ikke nyde noget af, at være lille Salamina 2 år igen, sådan ser jeg på det.
Alle mine advarselslamper blinker, hvis jeg møder en mand, som hvor vi ligner hinanden for meget, spejler for meget. Det kan både være godt og skidt, at jeg navigere sådan men jeg tager ikke det fald en gang til i mit liv. Jeg er nået til den konklusion, at nu har vi gang i noget forældre barn her og det går jeg ikke ind i igen. Det er også interessant for jeg har faktisk for nyligt stødt på især en mand, hvor der klart var denne symbiose tangent, og nu kan han slet ikke rumme at tale med mig eller være i stue med mig fordi jeg trak mig, og vi var ikke engang startet et forhold, fordi jeg trak mig men hans sårede fornærmethed bekræfter altså mig i, at vi var blevet pattebørn 2 år igen, hvis vi havde indledt et forhold med alt hvad det indbefatter af gråd og konflikthåndtering på baby stadiet. 🙂 Jeg vil ikke forklare ham, at det er sådan og sådan jeg har det med det hele for så tror han jeg er tosset 🙂 Så den lader jeg ligge.