Svar til: Er han interessert eller venlig

#2095
Anonym
Inaktiv

Kære Fisk … det er svært at komme med et svar, og så have et medansvar for hvordan det hele forløber. Der er jo mange muligheder – mange typer mænd, vi er selv forskellige og forhold er forskellige. Men jeg kan skrive lidt om det, jeg tænker. Husk at det er op til dig at vide, hvad der er det rigtige.

I bæredygtige forhold kan der være en vis nemhed i kontakten. Det er den umiddelbare respons, du skal lukke op for i dig selv, mener jeg. At du skal lede efter at turde være dig selv.

Vær åben overfor at lære manden at kende, som han er. Du kan også på den kritiske måde overveje, om han er den rigtige for dig. Altså passe på med ukritisk at kaste dig lige i hans arme uden at spekulere over, om han kunne være den rigtige mand for dig. Når manden mærker .. og ind i mellem helt konkret hører fra dig … at du også tænker dig om, så kan han godt frygte, at du vil afvise ham – og frygte det så meget, at han trækker sig tilbage, men hvis I har noget særligt sammen, så vil det virke modsat på den måde, at han vil nærme sig. Men det måske et skridt længere fremme end du og han er nu?

Det er mindre godt at tænde på, at en mand jager og så regne med, at det vil han blive ved med, og at man vil selv fortsat vil tænde på det. Han må have noget i sig selv, som ikke kun er, at han drømmer om dig, og det, han tror, du rummer. Og det som han kan have i sig, skal du lede efter. Hvordan du gør det er jo op til dig, sådan som du er. Du kan mærke efter, når du er sammen med ham. Du kan stille interesserede spørgsmål.

Det er godt at have selvtillid og tænke: Jeg har noget ægte og værdifuldt at tilbyde ham. Det sidste kan være svært. Men prøv at vende blikket indad og led efter dette værdifulde i dig selv. Men jeg kan ikke sige, hvordan netop du gør. Hvis det var ens hos alle kvinder, så kunne enhver jo give denne mand det samme.

Om du kredser om disse emner, så vil den naturlige respons fra dig komme til dig. Det var et forslag ..:)

Og bortset fra det så smil. Virker altid. Og ikke at smile virker altid modsat.

Det var det hurtige svar her på morgenkvisten. Skriv igen, hvordan det er gået og spørg igen. Kærlig hilsen, Charlene