Svar til: Er det ok for en psykolog at blive bedste venner med en klient?

#1401
Iris
Deltager

Hej Miemusen

Jeg kan nu godt forstå dine forbehold. Jeg synes altså også det er lidt underligt, at den psykolog ikke stopper behandlingen, da relationen mellem de to familier, som du skriver udvikler sig.

På den anden side, så er jeg ikke helt sikker på, at det vedkommer dig. Jeg spekulerer lidt på, om det handler om, at du ikke bliver mødt i, at du har den holdning til psykologen. At din kæreste, fordi han er så glad for psykologen ikke kan rumme en neativ holdning til hende. Og du føler du ikke bliver mødt og hørt?

Måske kommer I begge til at male jer lidt op i hjørne og blive lidt sort/hvide i jeres holdning og i hvad I vil være med til. Måske som en reaktion på, at I begge føler jer misforståede?

Hvad nu hvis du rent faktisk gik med til en fælles middag og fik mulighed for at spørge psykologen om, hvad hun tænker om både at være venner og terapeut. Bare for at lege lidt med at være åben og nysgerrig på, hvad der ligger bag.