Svar til: Er det ok for en psykolog at blive bedste venner med en klient?

#1380
Lizzy1210
Deltager

Kære Miemusen

Jeg har læst med i din tråd og er ked af at læse, at dit forhold er endt så ulykkeligt.

Selv er jeg i sorg efter at ha’ mistet min elskede efter halvandet års forhold, og jeg læser naturligvis din tråd med de briller på – det skylder jeg dig at sige.

Det er meget svært for mig at forstå din stejle holdning. Det er meget svært for mig at forstå hvorfor din “regelmoral” som Charlene så fint kalder det, er så vigtig for dig, at du er villig til at bryde med din elskede.

Tænkte på et tidspunkt om du tidligere i et forhold har oplevet at en kæreste er gået bag din ryg overfor en ven/veninde, om du har følt et tab af tillid, som gør at du er på vagt for om det samme sker igen??

Du beskriver din kæreste på en måde så jeg tænker, at han er en dejlig mand, som helt sikkert er i stand til at vælge de rette mennesker til.

Jeg tror ikke ret meget i det her handler om din kæreste, men mere om dig, dine holdninger og måske en frygt i dig.

Du elsker din kæreste, kan du virkelig ikke finde bare et lille sted inde i dig, hvor du kan vælge at stikke en finger i jorden og se det hele lidt an?

Sige til ham at du er bekymret, men at du elsker ham, stoler på ham som mand/kæreste og på hans dømmekraft – så derfor vil du prøve så godt du kan og med hans støtte, at
møde hans veninde med en åben og fordomsfri indstilling?

Lige nu er jeg bange for at du lader noget fantastisk slippe dig af hænde fordi du lader dig styre af et princip.

Siden mit brud har jeg gået ved en sød og meget dygtig terapeut. Vi har en del til fælles og jeg kunne faktisk godt forestille mig en dag, på den anden side af terapien, at hende og jeg kunne blive venner.

Jeg vil for intet i verden lyde hård, og undskyld hvis jeg gør. Herfra hvor jeg befinder mig, ulykkelig og uden håb, ville jeg bare håbe for dig, at du finder en vej, en vej tilbage til kærligheden og den mand som du elsker.

Alt det bedste til dig, knus herfra