Svar til: Er det ok for en psykolog at blive bedste venner med en klient?

#1376
Anonym
Inaktiv

Kære Miemusen

Jeg ved ikke om du har mest brug for “kram og tanker”, eller om du skal rystes ned fra det træ, hvor du er kommet til at kravle op? På en måde kan det se ud til, at du sidder meget godt deroppe og er forarget. Men jeg føler da også med dig, at du er blevet forladt.

Måske kan det hjælpe, at jeg forsøger at ryste dig lidt ned fra træet?

Ovenfor da forsøgte jeg ligesom at opfordre dig til at lade nåde gå for ret. Tage lidt let på, at der er blevet begået en fejl. Være lidt mindre overdommeragtig. Men det var for at imødekomme dig en smule.

Man kan sagtens argumentere for, at du er den, der savner moral i sagens forløb. Altså at det ikke er de, som har overtrådt nogle moralregler, som har syndet, men dig, fordi du mangler blik for den livsmoralske synsvinkel.

Altså regelmoral overfor livsmoral.

Det er noget, der er skrevet tykke bøger om særligt indenfor teologien. At livsmoral bør gå forud for regelmoral. Som også er særligt for den protestantiske kirke overfor den katolske.

Her i nærheden af, hvor jeg bor, bor et ægtepar med to næsten voksne børn. Han er psykolog, og hun var hans klient, da de mødtes. Jeg vil da gå ud fra, at da de begyndte at omgås privat, da holdt kvinden op med at betale for samtaler med manden. Ingen her har tænkt på at mobbe børnene, fordi deres forældre er af en særlig amoralsk støbning.

Heldigvis er det sådan, at kærligheden og at to mennesker mødes hinanden og forelsker sig, at det er vigtigere i vor kultur end en eller anden regel om, at det må de altså ikke.

Naturligvis må man også blive ven med sin psykolog. Det er den livsmoralske indfaldsvinkel, at man har fundet en ægte livsværdi, så må man gerne bevare den, og det går forud for andre moralregler.

I den amerikanske forfatning er det simpelthen skrevet ind i teksten, at borgerne har ret til at “søge lykken”. Og man kan sige, at det også indebærer, at man må være ven med hvem som helst, man føler venne-følelser overfor.

Om at psykologen skulle have en neglestreng til en klient, så kan man også sige, at om forholdet mellem terapeut og klient har være uligeværdigt undervejs, så er det først rigtigt afsluttet, når klienten kan være ligeværdig med psykologen. Måske det ikke altid gælder, men det kunne man godt nævne som en mulig værdi i hvert fald.

Jeg skriver gerne mere, Miemusen, hvis du synes, det er interessant.

Diskussionen har med menneskesyn at gøre. Jeg er selv indrestyret og jeg forsøger også at forstå ydrestyrede mennesker, som dig selv.

Men der synes jeg godt man kan erfare, at det går ikke altid den anden vej, at ydrestyrede mennesker forsøger at forstå de indrestyrede. Det synes jeg bare lige pludselig, at du har meget brug for i din situation – og jeg skriver gerne mere, hvis du tror, det kan hjælpe dig.

Bedste hilsner, Charlene